Pressemeddelelse – Solvognen

Solvognen - FMKB greb solstrålerne!

Foreningen Familier med kræftramte børn (FMKB) har doneret to Solvogne til Aarhus Universitetshospital og to til Odense Universitetshospital (OUH). Idekvinden, Anne Rasmussen, blev inspireret under ophold på Skejby i foråret 2020, da coronatiden i Danmark startede.

I februar 2020 blev Anne Rasmussens datter, Frida, ramt af leukæmi. De første 11 uger tilbragte de i isolation på 20 m2. Efterfølgende var familien løbende indlagt i isolation. Sammenlagt var familien tilknyttet sengeafsnittet i 6 måneder indtil Frida blev erklæret rask i august.

I forbindelse med de lange indlæggelser blev Anne opmærksom på at der var behov for en mobil legestation til børn i alderen 0-2 år, som er indlagt i længere perioder. Det førte til at Anne i maj lagde et opslag på LinkedIn, for at finde en leverandør, der kunne hjælpe med at design og produktion. Der kom mange henvendelser, men endte med at vælge Easyfair. Nu er Solvognen en realitet, takket være velvillig assistance fra Foreningen Familier med kræftramte børn. Og derfor kan Solvognen nu præsenteres på Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital, som begge glæder sig til at modtage to Solvogne hver.

I et sygdomsforløb tilbringer barnet mange timer i sengen, og det kan skade barnet på sigt. Hvis børn ikke er fysisk aktive i 0-2-årsalderen kan det for eksempel bremse deres motoriske udvikling eller hæmme knoglernes vækst på sigt. Som forælder kan det være svært at aktivere et sygt barn, især hvis man er i isolation og derfor ikke kan benytte legeområder. Og så kom COVID-19, som kun har gjort behovet større, fortæller Anne Rasmussen.

Derfor fik Anne ideen med at bringe vuggestuen ind på sygehusets isolationsstuer, da det er hverdag for mange kræftramte børn.

Jeg tænkte at en mobil legestation med flere forskellige legemuligheder og indhold, som kan køres ind på stuerne, hvor der er indlagt et barn mellem 0-2 år, vil give god mening. Jeg er inspireret af de klassiske aktivitetskasser som indeholder forskellige aktiviteter som puttekasse, kugleramme, figurer osv. Børnene skal udfordres såvel grov- som finmotorisk og på forskellige udviklingsniveauer. Vognen har seks skuffer til legetøj tilpasset målgruppen: Føle-/mærkeskuffe, rytmeskuffe, byggeskuffe, dyreskuffe, hyggeskuffe og en lægeskuffe, forklarer Anne begejstret.

Ud over at have fokus på barnets udvikling og aktivering, har Anne også tænkte hygiejne og rengøring ind i, da børn i kræftbehandling ofte har et svækket immunsystem.

Alle elementer på vognen kan steriliseres på en nem og effektiv måde. Siderne kan klikkes af og steriliseres i kogemaskine, skufferne har en mekanisme, så forældre kan markere om skuffen er ren eller uren og al legetøjet kan steriliseres i vaskemaskine eller kogemaskine.

Anne Rasmussen præsenterede i oktober 2020 ideen for Foreningen Familier med kræftramte børn, som straks slog til.

Vi fandt ideen rigtig god og den er lige præcis i tråd med det, der er bestyrelsens og foreningens fokusområde – at gøre en forskel for de ramte familier. At vi kan bidrage til at indlagte familier får nogle aktiviteter, når de desværre er i isolation, viser at foreningen har en berettigelse. At vi kan være med i sådan et projekt, skyldes ene og alene den store opbakning vi får fra både privatpersoner og virksomheder rundt i hele landet. Og hvis de øvrige børnekræftafdelinger ønsker at få et par Solvogne, så står vi parat til at hjælpe igen, fortæller Martin Barfoed fra Foreningen Familier med kræftramte børn.

Solvognene er blevet overleveret til Aarhus Universitetshospital og til Odense Universitetshospital den 28. januar 2021.

Yderligere informationer om projekt Solvognen:

Martin Barfoed
martin@fmkb.dk

Artikel #5 – Tabt arbejdsfortjeneste

Artikel #5 - Tabt arbejdsfortjeneste

Tabt arbejdsfortjeneste

Tabt arbejdsfortjeneste kan man søge, når man har et barn under 18 år der har en langvarigt lidelse eller nedsat funktionsevne, som har behov for at blive passet hjemme af den ene af forældrene.

Liste fra vejledning 3 serviceloven:

  • børn og unge, som har et stort behov for pleje og overvågning, fordi de fysisk er svage eller ofte får sygdomsanfald,
  • børn og unge, som har et stort behov for tilsyn, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger og derfor risikerer at komme til skade eller at skade andre,
  • børn og unge, som sover meget uroligt eller sparsomt, så forældrene ofte skal tilse og hjælpe dem i løbet af natten,
  • børn og unge, som skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser,
  • børn og unge, hvis sygdom er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald, og det derfor må vurderes fra dag til dag, om barnet kan være i dagtilbud eller skole,
  • børn og unge, som på grund af nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko ikke kan være i et dagtilbud eller skole
  • hensynet til søskende kan også indgå, hvor behovet for forældrenes omsorg ikke kan tilgodeses på grund af ekstra opgaver i forhold til barnet med funktionsnedsættelsen eller den indgribende kroniske eller langvarige

Det skal samtidig nævnes, at dette ikke er en udtømmende liste. Et eksempel kan være hvis barnet hjemmetrænes, så kan tabt arbejdsfortjeneste være en mulighed.

Tabt arbejdsfortjeneste og a-kasse.

Når der bevilges tabt arbejdsfortjeneste er det bedst at blive i a-kassen, da tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid regnes for en ”død” periode, hvilket vil sige hvis du er berettiget til dagpenge er du det også når tabt arbejdsfortjeneste stopper.

Du har fået tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid, men nu har kommunen vurderet at behovet er mindre og derfor får du tabt arbejdsfortjeneste for færre timer.

Hvis man er ledig og har ret til dagpenge fra a-kassen og får nedsat tabt arbejdsfortjeneste efter at have haft fuld tabt arbejdsfortjeneste, risikere man at lande mellem to stole:

  • Man skal stå fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man skal have
  • Dog kan man godt både få a-kasse og tabt arbejdsfortjeneste, men det er op til den enkelte a-kasse.
  • Dog skal man søge job på lige vilkår med andre og derudover underskrive på tro og love, at man frasiger sig tabt arbejdsfortjeneste eller der er en anden person, der overtager tabt
  • Det som anbefales er man bliver deltidsledig og ”kun” skal søge deltidsjob (op til 36 timer). Den dag man så får frataget det sidste af det tabt arbejdsfortjeneste, står man i den situation man ”kun” er
  • Det kan være svært at blive ansat i nyt job, hvis man skal bede om en forhåndsgodkendelse på, at arbejdsgiver accepterer tabt

Der bliver indbetalt til pension af tabt arbejdsfortjeneste. Der optjenes ikke til ferie. Når tabt arbejdsfortjeneste stopper, får man 12½ % udbetalt af foregående kalenderårs brutto udbetalingen.

Der er en varslingsbestemmelse i serviceloven, hvilket vil sige, at når tabt arbejdsfortjeneste ophører, har man 14 ugers afviklingsperiode, fra den dato borger modtager afgørelse fra kommunen. I principafgørelse 231-10 KAN der ved betydelig nedsættelse af timeantal på tabt arbejdsfortjeneste være et indretningshensyn, hvor de 14 uger gør sig gældende. Der er ikke afviklingsperiode ved barnets fyldte 18 år.

Som udgangspunkt er tabt arbejdsfortjeneste en løbende ydelse og derfor må kommunen ikke sætte tidsbegrænsning på (Dog i meget få sager, når der kan forudses, den kan være tidsbegrænset). Kommunen har ret og pligt til at vurdere, om der vedbliver med at være et behov for tabt arbejdsfortjeneste og hvor meget. Modtager af tabt arbejdsfortjeneste har pligt til at oplyse om ændringer, som har betydning for den tabte arbejdsfortjeneste. Et eksempel kan være at barnet/ung er stoppe med fysioterapi og derfor bruger færre tid/timer på barn/ung, her har borger oplysningspligt.

For yderligere information om tabt arbejdsfortjeneste eller andet kan fås ved at skrive til socialrådgiver Bente Keldsen, Familier for kræftramte børn, mail bente@fmkb.dk eller ringe på 42 72 29 87. Jeg ringer tilbage inden for 24 timer, hvis jeg ikke er ved telefonen. Mandage sidder jeg klar mellem klokken 20.00 og 21.00.

Artikel #3 – Overgang fra barn til voksen

Artikel #3 - Overgang fra barn til voksen

Hvad skal du som forældre være opmærksom på, så den unge får den mest glidende overgang til voksenlivet.
Det kan være en udfordring at blive forberedt på overgang fra barn til voksen i det kommunale system som pårørende og den unge/voksne selv.
Der er indsatser, som kommunen bevilger efter individuelt vurdering af barnet. Efter det attende år har den unge stadigvæk et behov, men disse behov skal revurderes og udmåles efter anden lovgivning og paragraffer. Det er blandt andet lov om aktiv beskæftigelse og lov om aktiv socialpolitik og pensionsloven.
Oftest er der et fællesmøde, hvor sagsbehandler fra voksenafdelingen, socialafdelingen og en ungdomsuddannelsesvejleder/særlig tilrettelagt
uddannelsesvejleder, ud fra hvilket børn- og ungeafdelingen mener, der er behov for.
Jeg vil fremhæve nogle vigtige punkter i forhold til overgangen, så man kan være så godt som muligt forberedt. Og så udfordringerne om hjælp for den enkelte og
pårørende minimeres. Derfor har jeg udvalgt nogle punkter, som jeg ser er vigtig at have fokus på. Kommunerne har hver deres måde at opdele arbejdsområder på og er organiseret forskelligt. Derfor kan jeg ikke henvise til konkret afdeling for kommune, men undersøg det i forhold til jeres egen kommune og vær vedholdende for at få et skriftligt svar om hvordan de arbejder med overgang fra barn til voksen. 

Børn/unge paragraffer  

Voksen paragraffer

Fokus på barn, trivsel livsduelig

Fokus på voksen, uddannelse og job

Børnefaglig undersøgelse (BFU)

Voksen udrednings metode (VUM)

Merudgift § 41

Merudgift § 100

Tabt arbejdsfortjeneste§ 42

BPA (måske) – ledsagerordning-handicaphjælper

Aflastning §§ 84

§§ bostøtte 85 eller bosted

Forældre har den økonomiske forpligtelse     

SU, uddannelseshjælp, revalidering mv.


Som det er nu bestemmer kommunerne selv standarden og metoder for overgang fra barn til voksen.
Der er ny bekendtgørelse om overgang til voksen ligger til forslag og mangler 2. og 3. behandling i Folketinget. Hvis bekendtgørelsen bliver godkendt gælder den fra 01-01-2021. Den bekendtgørelsen gør, at kommunerne skal udarbejde en arbejdsproces med fokus på overgang til voksen på et systematisk samarbejde mellem  familieafdelingen, jobcenter og  ocialafdelingen for voksen handicap/psykiatri fra barnets 16. år. Dog vil ovenstående §§ stadigvæk komme i spil.
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l17/20201_l17_som_fremsat.pdf

Yderligere information kan fås ved at skrive eller ringe  til 

socialrådgiver Bente Keldsen 
mail bente@fmkb.dk
Tel. 42 72 29 87

Åben træffetid mandage mellem klokken 20.00 og 21.00.

Artikel #1 – Afgørelser

Artikel #1 - Afgørelse og dens indhold

Afgørelse og dens indhold.

Jeg tager udgangspunkt i forvaltningsloven §§ 22-23-24 om afgørelser.

En afgørelse skal indeholde de rette elementer for at være retvisende.

En afgørelse skal være tydeligt og konkret. Det vil sige, der ikke blot kan skrives, ”ikke ret til” eller ”delvis medhold”. Der skal være en begrundelse for den konkrete afgørelse, ud fra hvad der er søgt om og hvad man har ret til i forhold til lovgivningen. Da begrundelsen skal skrives i afgørelsen, vil det være muligt for modtager af afgørelsen at kunne gennemskue om afgørelsen er valid ud fra oplysninger og forhold.

En afgørelse skal ikke begrundes, hvis der er fuldt medhold. Når en afgørelse giver fuldt medhold, kan kommunen give den mundtligt. Hvis man vil have en skriftlig afgørelse, skal borger bede om den inden 14 dage efter den mundtlige afgørelse. Vigtigt at få en skriftlig afgørelse til senere brug, hvis der fremadrettet er misforståelse eller uenighed. Hvis myndighed ikke har givet skriftlig afgørelse efter anmodning, skal myndighed give skriftlig begrundelse, hvorfor de ikke har udformet en skriftlig afgørelse. Afgørelsen skal tage udgangspunkt i lovhjemmel (legalitetsprincippet) altså med henvisning til lovgivningen.

Borger skal nemt kunne identificere lovreglen, som har betydning i en sag. Hvis en sag er afgjort ud fra skøn, skal det bero på beskrivelse af det/de vigtigste hensyn, som har været bestemmende for afgørelsen. Det er vigtigt, at en afgørelse er retvisende, hvilket betyder, at kommune har ansvar for at sagen er tilstrækkeligt oplyst (officialprincippet). Hvis borger klager over afgørelsen og klagen bliver videresendt til Ankestyrelsen, kan Ankestyrelsen tilbagevise afgørelsen, grundet afgørelsen ikke er retvisende. Dette forløb, fra borger klager til den bliver tilbagevist, kan tage 6-10 måneder og derved dokumentation være forældet. I afgørelsen skal der været henvisning til, hvordan borger klager og tidsfrister for dette.

 

Yderligere information kan fås ved at skrive  til 

socialrådgiver Bente Keldsen 
mail bente@fmkb.dk
Tel. 42 72 29 87

Åben træffetid mandage mellem klokken 20.00 og 21.00.

Tillæg til artikel #3 – fra ung til voksen

Tillæg til tidligere artikel # 3 ”Fra barn  til voksen”.

I forbindelse med deltagelse i webinar om kommunes forberedelse af overgang fra ung til voksen, er vi blevet gjort bekendt med den nye §19a.  Når man har betydelig og varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse gælder § 19a. Loven (pligt til) er gældende fra 01-01-2021 og for unge der fylder 16 år den/efter 01-01-2021.

§ 19a stk. 1:    

  • Påbegynde forberedelse til voksenlivet, når barnet fylder 16 år, der opfylder  betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse
  • Det gælder, når forældremyndighedsindehavere modtager hjælp efter samme som ovenstående.
  • Forberedelsen skal være tværgående og i dialog med den unge og forældre
  • Forberedelse ikke mere omfattende end nødvendig

Omkring den unge i overgangen skal det være muligt at involvere nedenstående ud fra individuel vurdering 

  • 1.Behov for hjælp og støtte som følge af funktionsnedsættelsen eller lidelsen
  • 2.Uddannelse
  • 3.Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag
  • 4.Boligforhold
  • 5.Sociale forhold
  • 6.Øvrige relevante forhold (blandt andet sundhedsforhold og fritidsforhold)

Forberedelse af overgangen fra ung til voksen skal være afsluttet, så der kan laves afgørelse umiddelbart efter den unge er fyldt 18 år. Derfor vil det kun være muligt at klage til kommunen, hvis ung, forældre og kommunen ikke er enige om forløbet. Derudover er det op til den enkelte kommune at organisere dette forløb, dog er det lovpligtig, at de gør det.

Det er et krav, at den unge på 16 år skal være inddraget og deltagende. Hvis forældre af forskellige årsager ikke har involveret den unge i samarbejdet med kommunen, vil jeg anbefale, at inden den unge fylder 16 år, forbereder den unge på, at den unge skal deltage.

Ydelsen kan blandt andet være til de, der har modtaget hjælp efter Servicelovens §§ 11, 41, 42, 45, 83, 84 stk.1, 86 stk.2, 112, 113, 114, 116, 118, 119 og 52 nr. 3 stk. 1-9. 

Til sidst, skal der oplyses om, at denne lovgivning er så ny og kommunerne først vidste dette, da den blev vedtaget den 21-12-2020. Kommunerne har måske ikke lavet en plan for, hvordan de vil organisere og inkorporere denne lovgivning. Så hvis du er berettiget til denne ydelse, så spørg ind til den lovgivning (§ 19a i serviceloven) ved den enkelte kommune og hvornår de får den implementeret.

 

Yderligere information kan fås ved at skrive  til 

socialrådgiver Bente Keldsen 
mail bente@fmkb.dk
Tel. 42 72 29 87

Åben træffetid mandage mellem klokken 20.00 og 21.00.