Psykologhjælp

Et kræftforløb er hårdt for både det ramte barn og den nærmeste familie. Familier med kræftramte børn har en psykolog tilknyttet. Hun hedder Kirsten Lysgaard og kan hjælpe både det kræftramte barn og familiemedlemmer med forskellige problemstillinger.

Tilbuddene kan være i form af samtaler eller Sandplay Terapi.

Psykolog Kirsten Lysgaard beskriver her tilbuddet om Sandplay Terapi

Hvem kan benytte tilbuddet?

Sandplay Terapi (ST) er åbent for alle. Både det syge barn/tidligere sygt barn, raske søskende og forældre/bedsteforældre kan have glæde af tilbuddet.

De eneste forudsætninger er:
• At familien skal være medlem af Familier med kræftramte børn
• At der er en problemstilling, man ønsker hjælp til – det kan være alle mulige former for udfordringer.

Hvad kan man få hjælp til?

Der er faktisk ingen grænser for, hvad ST kan bruges som redskab til. Det er fx brugt til:

  • Angst (for tilbagefald, for at sove alene, for skolen, for at sove væk hjemmefra m.v.)
  • Sorg, ked af det hed, nedtrykthed, depression
  • Vrede (som får et ikke konstruktivt udtryk)
  • Bekymringer
  • Problemer i samspillet med andre mennesker
  • Problemer med selvværd og selvtillid.

Hvordan får jeg psykologhjælp?

Alle i de berørte familier kan få hjælp; det syge barn, raske søskende og forældre.

Hjælpen kan bestå af samtaler eller sandplay terapi.

Kontakt og nærmere informationer fås ved at sende en mail til psykolog Kirstine Lysgaard.

Dine informationer er modtaget

Vi takker for de indsendte informationer. Har du nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på info@fmkb.dk