Hjælpemidler efter §§ 112 og 113 i serviceloven.

Hjælpemidler og forbrugsgoder er til borgere med varigt funktionsnedsættelse både fysisk og/eller psykisk, hvis formålet i disse paragraffer er opfyldt.

Hjælpemiddel

Et hjælpemiddel er et produkt fremstillet til det formål at afhjælpe en varig funktionsnedsættelse.

Specielt for børn med funktionsnedsættelse kan hjælpen kombineres med § 41 merudgifter, så barnet har størst mulighed for selvstændigt at have aktiviteter, som andre børn.

Hjælpemidlet skal tilpasses den enkelte borger, så derfor skal borger have mulighed for at prøve og vurdere hjælpemidlet. Det er muligt, der findes forskellige typer hjælpemiddel og ved at prøve produktet har borger mulighed for at kommentere på dette og får måske en mulighed for en prøveperiode af produktet.

Tre måder at få hjælpen på: Udlån, kontantydelse eller naturalhjælp(kan for eksempel være ved inkontinens).

Eksempler på et hjælpemiddel: protese, ortopædisk fodtøj, støttestrømper, parykker mv.

Forbrugsgode

Et forbrugsgode er et produkt der forhandles bredt i befolkningen, som i nogle tilfælde kan kompensere for funktionsnedsættelse.

For at få bevilget en forbrugsgode skal § 112 stk. 1 være opfyldt (Hentet den 02-05-2021 Serviceloven § 112 (danskelove.dk)).

Forbrugsgoder under 500 kroner stykket skal borger selv betale, dog kan flere produkter sammenlægges, så beløbet kommer over 500 kroner. Der er normalvis egenbetaling på 50% af et forbrugsgode. Dog kan kommunen i særlige tilfælde betale mere end de 50%, når/hvis et forbrugsgode skal tilpasses den enkelte borger.

Eksempel: Et forbrugsgode kan fungere som hjælpemiddel, hvis en borger kun kan komme rundt med elscooter, hvor elscooter ellers betegnes som forbrugsgode.

Eksempler på et hjælpemiddel: seng, stol.

Generelt

Kommunen har pligt til at rådgive og vejlede i § 112 og § 113, så kontakt dem og få en samtale/et møde, hvis du søger hjælpemidler, så du kan lave den bedste ansøgning i første forsøg. Skriv spørgsmål ned og send dem til kommunen.

Spørgsmål: Er det et hjælpemiddel eller en forbrugsgode? Hvilke dokumenter har kommunen brug for, for at kunne vurdere ansøgningen? Hvor søger kommunen om dokumentation? Hvad er sagsbehandlingsfristen? Hvilken sektor skal bevilge netop dette hjælpemiddel? ……..osv.

Kommunen skal rådgive om sektoransvarlighed, som er vigtigt, hvis et hjælpemiddel skal bruges i skole/uddannelsesinstitution. De skal derudover fortælle, hvor man får yderligere information.

Tjek altid kommunes kvalitetsstandarder på deres hjemmeside, da man derved får en fornemmelse af kommunens niveau.  Kommunen skal altid tage et individuelt vurdering ud fra dokumentation i den enkelte ansøgning, udgangspunkt i lovgivningen og vejledninger. Ydelsen/produktet skal være det, som er bedst egnet og billigst til enkelte.

I særlig komplicerede sager kan VISO (Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) involveres i en sag om hjælpemidler. Spørg sagsbehandlere om VISO, hvis jeres sag er kompleks.

Det produkt der søges til, må ikke være købt og betalt inden det bevilges, for så har kommunen ret til at  afvise at hjælpe med netop det produkt. Når afgørelsen er modtaget, er der mulighed for at klage inden for 4 uger. Der bør være en klagevejledning med i afgørelsen.

• Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, VEJ nr. 10324 af 14/12/2017 kan man søge efter på nettet. Der står flere detaljer og ligeledes principafgørelser.
• Se forskellige hjælpemidler på hjælpemiddelcentralen: www.hmi-basen.dk

For yderligere information om §§ 112 og 113 er i velkommen til at kontakte Foreningen Forældre med kræftramte børn, socialrådgiver Bente Keldsen på telefon 42 72 29 87 eller på mail bente@fmkb.dk.