Familier med
kræftramte børn

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Køge-camp for foreningens 10-15 årige (Få pladser tilbage)

7 oktober, 2023 18:30

Så er det tid til at kickstarte efterårsferien, og den bedste måde at gøre det på, er selvfølgelig ved at deltage i denne Unge-camp!

Foreningen inviterer derfor foreningens 10-15 årige til Køge, hvor vi skal bo på Comwell Hotel Køge (adresse: Strandvejen 111, 4600 Køge) nær centrum. Hele weekenden vil foregå i Køge midtby, som I skal lære at kende. Fredag aften efter indkvartering er der booket på Tacos Locos, som er en lækker Mexikansk restaurant. Weekenden byder desuden på en lang række sjove og hyggelige aktiviteter, så er rammerne på plads i forhold til en fantastisk weekend med fællesskab i fokus.

I skal blandt andet på Smykling (smykke cafe) i løbet af lørdagen, og lørdag aften står den på italiensk restaurant. Der er også andre aktiviteter på programmet, så der noget for enhver smag.

I kan godt se frem til nogle fede dage, hvor I med sikkerhed ikke kommer til at kede jer!

Ps. Der kommer mere info ud om programmet når tiden nærmer sig.

Vi glæder os til at se jer.

Kærlige hilsner

Trine & Thøger

Lidt mere lavpraktisk

Hvem: Weekenden henvender sig til unge mellem 10 – 15 år, der alle har eller har haft kræft.

Mødested: På Køge Nord station kl.18.00 eller på hotellet kl.18.30 (Comwell Hotel Køge, Strandvejen 111, 4600 Køge.) I vil få tilsendt deltagerlisten og mere info frem mod campen, hvor I/vi kan koordinere kørsel eller togafgange. Der vil ligeledes være mulighed for at blive mulighed for transport til Køge Nord station om søndagen, så man kan tage afgange fra kl.10.20.

Tidspunkt: Fra fredag den 13. oktober kl. 18.30 (der vil være aftensmad efter ankomst) til søndag den 15. oktober kl. 10.00.

Pris: Gratis.

Tilmelding: Senest fredag den 29. september 2023 til thoeger@fmkb.dk

Ved tilmelding skal i oplyse:  Navn, alder, mobilnummer samt, hvis der er noget vi bør være obs på. Fx handicap, hjælp til medicin, udtrætning eller andet der kan være relevant for at kende til.

8694 6930

Se Arrangør hjemmeside