Boulé — blockchain voting platform

Urafstemning §3

I forbindelse med den senest afholdte generalforsamling i FMKB blev vedtægterne revideret.

Denne revidering gør vedtægterne mere tidssvarende og passer nu til den forening FMKB har udviklet sig til at være.

Der er også ønske om at formålsparagraffen skal ændres. Generalforsamlingen vedtog ændringerne i §3, dog med den betingelse at §3 også godkendes i en urafstemning.

Bestyrelsen ønsker at gøre det muligt at uddele legater, men da det ikke står i foreningens tidligere vedtægter, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt.

Derfor sender bestyrelsen §3 til urafstemning.

Ændringsforslaget på §3 lyder således:

3. Formål
Foreningen er en selvstændig og uafhængig, landsdækkende patientforening med følgende formål:

3.1 at formidle personlig kontakt, rådgivning og støtte.
3.2 at udbrede kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under.
3.3 at afholde sociale og rekreative aktiviteter for børn og unge med kræft og deres familier.
3.4 at arbejde for forbedringer i behandlingen af og omsorgen for børn og unge med kræft.
3.5 at medvirke til, at der sikres midler til forskning i kræftsygdomme med relation til børn og unge.
3.6 at medvirke i forbindelse med forebyggelse/afhjælpning af følgevirkninger af såvel kræftsygdommene, som behandlingen heraf.
3.7 at drive feriehuse samt foreningens rekreative område i Ans til fordel for kræftsyge børn, unge og deres familier.
3.8 at uddele legater til børn og unge der er kræftsyge
3.9 at uddele legater til børn og unge der er terminalt kræftsyge
3.10 at uddele legater til familier der har brug for aflastning fordi de har børn og/eller unge der har kræft, eller fordi de har mistet et barn pga. kræft, eller fordi de har et barn med kræft i terminal stadie.
3.11 at uddele legater til personer, der har ydet en ekstraordinær indsats til fordel for børnekræftsygdomsbekæmpelse

Den tidligere §3 lyder således:

3. Formål
Foreningen er en selvstændig og uafhængig, landsdækkende patientforening med følgende formål:

3.1 at formidle personlig kontakt og støtte.
3.2 at udbrede kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under.
3.3 at afholde sociale og rekreative aktiviteter for børn og unge med kræft og deres familier.
3.4 at arbejde for forbedringer i behandlingen af og omsorgen for børn og unge med kræft.
3.5 at medvirke til, at der sikres midler til forskning i kræftsygdomme med relation til børn og unge.
3.6 at medvirke i forbindelse med forebyggelse/afhjælpning af følgevirkninger af såvel kræftsygdommene, som behandlingen heraf.
3.7 at drive et ferie- og rekreationscenter for kræftsyge børn, unge og deres familier.

Stem ja, hvis du ønsker bestyrelsens og generalforsamlingens ændring i §3
Stem nej, hvis du ønsker at fastholde §3

Sådan stemmer du

Du stemmer ved at logge ind i vores digitale afstemning. For at afgive din stemme skal du benytte det medlemsnummer og adgangskode som er fremsendt til den e-mailadresse vi har registreret i forbindelse med din tilmelding.

Du kan afgive din stemme til og med 21. August 2022