Kære medlemmer og støtter, FMKB eksisterer kun pga. jeres tillid og opbakning. En tillid, vi i foreningen udmærket er klar over ikke kommer af eller vedligeholder sig selv. Vi er f.eks. både meget beærede og ydmyge over at have en medlemsprocent blandt kræftsyge børns familier på hele 98%. Det giver os en mulighed for at gøre den afgørende forskel for nogle af landets mest udsatte familier.

Ans By, 2. december 2016,
Senest opdateret 16. december 2016

Når vi lægger megen vægt på gensidig tillid, er det kun rimeligt, at vi også udviser en særlig grad af åbenhed over for jer og offentligheden. Dette gælder også, når vi bliver mødt af kritik, som tilfældet har været i Jyllands-Posten de seneste uger. I kan ikke være tjent med at læse negative historier om os, uden at I får en fyldestgørende forklaring. Derfor skriver jeg nu dette åbne brev til jer alle, hvor jeg punkt for punkt gennemgår og besvarer de mange løse anklager. Brevet opdateres løbende ved behov.

Dette gør jeg også, da jeg på trods af at have brugt mange af timer på at besvare JP’s over 200 spørgsmål gang på gang har oplevet, at de bevidst forsøger at fordreje mine udtalelser eller tegne et udelukkende negativt billede af FMKB, som ikke har nogen hold i virkeligheden.

Lad mig derfor slå følgende ting fast, der vedrører artiklernes hovedanklager:

1) Vi har aldrig snydt med vores regnskaber, og vi kommer aldrig til det
Alle vores regnskaber er godkendt af såvel statsautoriserede revisorer som bestyrelse uden anmærkninger. Kritikken i JP bygger på to medlemmer ud af 2500, som tilmed er engageret i konkurrerende foreninger. På baggrund af artiklerne har Indsamlingsnævnet bedt om en redegørelse, hvilket vi naturligvis til fulde vil samarbejde med dem omkring. Selvom JP påstår det modsatte, er der heller intet hemmeligt i vores lønomkostninger: Vi er stolte af at beskæftige i alt ca. 30 årsværk fordelt ud på et større antal (oftest deltids-) medarbejdere, der inkluderer alt fra en psykolog og speciallærere, til en socialrådgiver og fundraisere. Samlede lønomkostninger er 10 mio. kr. årligt – heraf består min månedsløn på 50.000 kr.

2) Jeg har aldrig haft privat bolig i nogen af FMKB’s ejendomme, og jeg kommer aldrig til det
Hverken på Århusvej, Gudenåvej eller et tredje sted. Når jeg jf. JP 27/11 skriver i en mail til kommunen i 2014, at dele af Gudenåvej 7 fortsat skal benyttes som bolig, skyldes det blot det udramatiske faktum, at ejendommens tidligere ejere i en midlertidig overgangsperiode fra okt. 2015 til juni 2016 lejede sig ind hos os, mens de ledte efter ny bolig. Dette afmystificerende forhold fremgår ikke af artiklerne, selvom JP er blevet informeret herom.

3) Vi bruger aldrig indsamlede midler til andet end de formål, de er indsamlet til
For at gøre det krystalklart betyder det f.eks., at hvis du har givet midler til en juletræsfest, så går midlerne til den juletræsfest. Midler til køb af ejendom til vores rekreationscenter er ligeledes indsamlet specifikt hertil. Enhver tvivl rejst i JP om, at indsamlede midler til ét formål bruges til noget andet end det indsamlede formål (det være sig oplysningskampagner, rekreationscentret eller lign.) har således absolut ingen relation til virkeligheden. Vigtigt er det også at understrege, at alle sponsorer og samarbejdspartnere til enhver tid kan få indsigt i, hvad deres støtte er gået til. Modsat JP’s fremstilling møder vi altid vores samarbejdspartnere med åbenhed.

4) 54% af indsamlede beløb går til den gode sag – 1% bruges på administration
I nogle artikler skriver JP, at kun en tredjedel af vores indsamlede beløb går til de kræftramte familier. I andre, som f.eks. artiklen fra 11/12, får man det indtryk, at kun 23% går til familierne. Dette har ingen hold i virkeligheden, da JP hhv. kun vælger at se på enkelte dele af vores regnskab samt skriver artiklen som om, at kun vores sociale aktiviteter er relevante for de kræftramte familier. Sandheden er, at 54% af vores samlede indtægter går direkte til vedtægtsbestemte formål (mere om disse senere). Det er altså et markant højere tal, end hvad JP fremturer med.

De resterende 46% er heller ikke penge, som forsvinder op i den blå luft eller bruges på administration – det er penge, som vi bruger på at tjene de 54%, og dermed sikre at vi kan hjælpe så mange familier som muligt. Da vi modsat større organisationer ikke får signifikante beløb ind ‘af sig selv’ uden en stor arbejdsindsats, koster det os tid og kræfter at indsamle midler. Andelen til vedtægtsbestemte formål har i øvrigt været stigende i flere år, og vi forventer at den stiger igen i 2016 og 2017. Og hvor meget går så til administration? JP skriver 11/12, at 45% går til administration. Det tal er ca. 45 gange for højt sat, da det virkelige tal jf. vores regnskab er 1% (!).

5) Fastlåste manuskripter hører ikke til vores almene fundraising-praksis
JP afslører 16/12, at vores fundraisere modsat hvad jeg tidligere skulle have sagt, anvender ‘manuskripter’ som del af deres daglige rutine. Historien er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, jeg har ikke talt usandt, og vores dygtige fundraisere anvender ikke faste manuskripter, da vi synes det gør samtaleprocessen mekanisk og stereotyp. Vi ønsker at have mennesker af kød og blod ansat, ikke robotter. Som jeg også gav udtryk for i november, giver vi blot vores fundraisere et fælles udgangspunkt i deres oplæringsforløb, og en del af dette oplæringsforløb er nogle guidelines til samtaler. Dette sikrer en god kontinuitet i oplæringen, da vi har mange unge mennesker ansat, som studerer ved siden af jobbet, hvorfor der kan forekomme en løbende udskiftning af fundraiserne. På et solidt fælles fundament kan fundraiserne så stå på egne ben og tilføje deres personlige tilgang. Det er altså ikke vores politik eller almene praksis, at anvende fastlåste fraser eller manuskripter. Alle der måtte have en anden opfattelse, inkl. Jyllands-Posten, skal være velkomne til at kigge forbi vores fundraiseres kontor.

Vi anerkender dog gerne, at vi anvender et følelsesladet sprog i vores fundraising-samtaler. Det er helt almindeligt i branchen – og efter min mening også helt på sin plads. Det er jo en alvorlig sag, vi kæmper for. Mennesker af kød og blod i deres livs krise. Det kalder naturligvis på følelser. Andet ville være respektløst over for dem, vi prøver at hjælpe.

—–

Artiklerne baserer sig på løse påstande og antagelser, ligesom konkurrerende organisationers subjektive vurderinger bliver ophøjet til objektiv sandhed. Men vi har selvfølgelig også lært af sagen og tager den yderst alvorligt, da den skaber forståelig usikkerhed blandt jer medlemmer og støtter. Derfor vil jeg gerne understrege:

1) Allerede fra næste år præsenterer vi et nyt, endnu mere detaljeret og pædagogisk regnskab
Dette sker bl.a. som følge af et spritnyt regnskabssystem, som vi har haft under udvikling over længere tid – også lang tid før JP’s artikler. Her vil de samlede lønposter for vores aktiviteter fremgå så udspecificeret som muligt uden at kollidere med alm. ansættelsesretlige regler og persondatalovens bestemmelser. Hvis vi møder et udpræget ønske fra jer, Indsamlingsnævnet eller andre relevante interessante om yderligere tiltag, vil vi naturligvis også lytte indgående til det. Vi har absolut intet at skjule.

2) Der er intet fordækt eller nyt over købet af Gudenåvej 7.
Købet er i øvrigt finansieret af midler indsamlet specifikt hertil. Selvom købet af ejendommen nu er blevet slået stort op i medierne som en sensation, er det over to et halvt år (!) siden, at vi købte ejendommen. Tilmed finansieret af midler, der åbent blev indsamlet og øremærket til specifikt dette formål, så vi i de kommende år kan imødekomme vores medlemmers indtrængende ønske om at bygge et rekreationscenter i området. I starten af december 2016 havde vi i denne henseende et godt møde med Silkeborg Kommune, hvor de i øvrigt også gav udtryk for, at deres udtalelser i JP var udtryk for en misforståelse.

3) Vi bygger naturligvis ikke rekreationscentret, hvis ikke der var et behov
Det ville ikke give meget mening at bruge årevis af vores tid og kræfter på et så stort projekt, hvis ikke vi oplevede et reelt, omfattende og dokumenteret behov: Senest i 2016 har vi ved årets start modtaget ønsker om bookinger fra medlemmer på i alt 268 uger og/eller forlængede weekender. Men for at gå forsigtigt frem bygger vi i separate etaper, én ad gangen. Vi er ikke nødvendigvis forpligtet til at bygge alt det, der foreligger i lokalplanen. Vi bygger kun det nødvendige skridt for skridt, og vi allerede i fuld gang med at kigge på materialer til første etape.

4) Hold jer ikke tilbage fra at spørge
Jeg bliver personligt fremstillet i meget lidt flatterende lys i dækningen. Heldigvis ved jeg, at mange af jer kender det sande billede af mig fra mere end to årtiers intensivt arbejde i foreningen. Ikke desto mindre skal I vide, at I altid kan kontakte mig, hvis I har spørgsmål eller behov for at få afklaret forhold, I måtte læse om i medierne. Jeg har de seneste uger lært, at klicheen med, at man ikke altid kan stole på, hvad der står i avisen, er sand. Derfor stiller jeg mig velvilligt og ydmygt til jeres rådighed. Jeres tillid betyder alt.

——-

Med ovenstående fundament klarlagt, vil jeg i de kommende afsnit tage fat om artiklernes yderligere enkeltpunkter. Jeg tager punkterne i den rækkefølge, de er blevet præsenteret i JP – med de nyeste artikler øverst.

Derfor fokuserer jeg i de første afsnit på anklagerne fremsat 16. december 2016, hvor jeg vil uddybe den overordnede redegørelse oven for under punkt 5).

Vores fundraising-politik er klar – og har ikke ændret sig
Som nævnt bruger vi guidelines i oplæringsforhold, men ikke faste manuskripter i vores almindelige praksis, og jeg tager skarpt afstand fra påstande om, at jeg skulle have talt usandt om vores fundraiseres forhold. JP tager mine udtalelser ud af en sammenhæng, og sammenholdt med et interview fra november kommer de så frem til modsatte konklusion. Min holdning har imidlertid været den samme hele tiden, og jeg gav allerede i november udtryk for (som også nævnt i artiklen), at vores fundraisere får et fælles afsæt i deres oplæring. Jeg medgiver dog gerne, at jeg kunne have udtalt mig mere specifikt om dette oplæringsforhold i interviewet i november, der i øvrigt foregik over flere timer og vedrørte en lang række forhold. Det var dengang mit klare indtryk, at spørgsmålene omhandlede vores generelle praksis, hvorfor jeg naturligvis gav udtryk for den frem for at gå helt ned i detaljerne omkring, hvordan vores oplæringspraksis fungerer.

Men hvorfor er der så nogle tidligere ansatte, der siger til artiklen, at de generelt har anvendt faste manuskripter? Tidligere ansatte er som udgangspunkt næppe de mest positive stemte over for os, men derudover skal jeg selvfølgelig ikke udelukke, at en oplæringsguide i ny og næ anvendes forkert af en fundraiser, selvom det modsatte er vores klare politik på området. Jeg ønsker ikke, at FMKB skal kontrollere eller styre ansatte ned til mindste detalje og vores ansættelsesforhold bygger på tillid – ikke overvågning af hver en lille detalje. Den enkelte medarbejde kan derfor i ny og næ have forbrudt sig mod vores klare linje, men det vil jeg tro, at man kan finde eksempler på i alle foreninger og virksomheder vest for Nordkorea.

Vi er professionelle, der brænder for en sag – ikke bøller
Artiklen giver også indtryk af, at vi bruger ‘bøllemetoder’ i vores fundraising. Kritikken bæres bl.a. frem af Kræftens Bekæmpelse og en tro støtte af Cancerramte Børn, som af ukendte årsager virker til at have et horn i siden på os. De har naturligvis lov til deres udlægning, men lad mig slå fast, at den negative fremstilling på ingen måde er sandfærdig: Vi beder ingen fundraisere om at lyve eller pynte på sandheden. Hverken om tal eller om arrangementer de i øvrigt frit kan deltage i – hvilket mange ofte gør. Vi modtager stort set heller ingen klager om vores dygtige folk, som vi er meget bevidste om repræsenterer os udadtil, hvorfor de bl.a. oplæres i høfligt at acceptere et nej med et smil. På det punkt er det mit indtryk, at vi nærmere tilhører branchens dukse end det modsatte.
Det er som nævnt helt korrekt, at vi anvender et følelsesladet sprog, og taget ud af sammenhæng kan det måske virke stødende på nogle. Men det vil altid være enormt følelsesladet at have med noget så forfærdeligt som kræft at gøre, og det synes vi vil være ufint at skjule, når vi forsøger at hjælpe udsatte mennesker. Derudover har vi truffet et aktivt valg om at have professionelle folk ansat. Både hvad angår f.eks. psykologer og lærere – og også fundraisere. For os er det nemlig vigtigt at gå seriøst til vores opgave, som vi tager særdeles alvorligt. For os er vores arbejde en sag, vi kæmper for med liv og sjæl. Des mere professionelt vi løser vores opgave, des flere midler har vi til bedre at tjene medlemmerne, og det er f.eks. årsagen til, at vi tilførte kræftramte familier over 28 mio. kroner alene i 2015.

—-

Nu til artiklen fra 11. december 2016.

Mange meningsgivende vedtægtsbestemte formål
I artiklen får man det indtryk, at kun 23% af vores midler går til kræftfamilierne, da de 23% er andelen, som går til vores ‘sociale aktiviteter’. To kritiske ungdomspolitikere nævner – uden at JP har givet mig mulighed for at svare på deres kritik – at de er skuffede, da de troede “at flere af pengene gik til familierne”. Sandheden er som bekendt, at vores midler kommer familierne til gavn på mange andre måneder end blot via sociale aktiviteter. Artiklen nævner skam vores andre vedtægtsbestemte formål – men kun i et fejlagtigt negativt lys, som om de ikke rigtigt giver mening for familierne.

Som nævnt tidligere, går 54% af vores midler til vedtægtsbestemte formål. Ud over brede sociale aktiviteter bruger vi f.eks. mange kræfter (og millionbeløb) på at støtte op om de mest udsatte medlemmer enkeltvis bl.a. via vores udvidede psykologhjælp, vores socialrådgiver og vores nye uddannelses- og mentorordning. Et andet vigtigt indsatsområde er, at vi hjælper til at afhjælpe og forebygge følgevirkningerne af kræftbehandlinger. Derudover kommer oplysningskampagner, politisk arbejde og lign., som er med til at sikre fokus på sagen og udbrede det nødvendige kendskab. Og så, naturligvis, vores kommende rekreationscenter i Ans, som kommer til at gøre den største enkeltstående forskel i vores forenings historie. Skulle unge politikere eller andre ønske en uddybning, fortæller jeg gerne meget mere om vores formål og aktiviteter. Vi er ærligt tal meget stolte af, at vores palette ikke ‘kun’ indeholder sociale aktiviteter.

Arbejdet med rekreationscentret er i fuld gang
JP insinuerer i artiklen, at arbejdet med at få rekreationscentret udbygget fra de nuværende feriehuse er gået i stå. En af de unge politikere kalder sågar projektet ‘uforløst’. Begge dele er – igen – helt forkert, og jeg har adskillige gange oplyst JP om, hvordan virkeligheden forholder sig. Helt tilbage i foråret 2016 blev projektets forløb dækket i medierne, men jeg vil gerne gentage her. JP skriver f.eks. i mystificerende vendinger, at vi ikke har søgt om byggetilladelse endnu. Dette er dog helt efter planen, da vi først skulle have lokalplanen på plads med kommunen, og dernæst om kort tid skal gennem en proces med arkitektkonkurrencer mv., før man kan søge den specifikke byggetilladelse. Ansøgningen ventes afsendt senest ultimo 2017.

Desuden skal JP’s oplysning om, at det er 13 år siden, vi startede med at samle ind til formålet sættes i behørig kontekst. For 13 år siden var der tale om et projekt, vi samlede ‘startkapital’ til at sætte i søen, og vi var åbne om at fortælle, at det ville tage lang tid, før det hele stod færdigt, da både det rette sted og de rette midler skulle findes – og de nødvendige tilladelser, lokalplane m.v. skulle ordnes. Vi er bl.a. også nødt til at afvente kommunens tilslutning af området til det offentlige kloaksystem, så kort sagt tager store anlægsprojekter som bekendt tid. Men vi har ikke siddet på hænderne, og vi arbejder ufortrødent videre. Derudover undlader JP i øvrigt at nævne, at vores nuværende feriebygninger jo allerede anvendes i stor stil, så der er tale om en løbende udvikling.

Forskellige urigtige oplysninger
Foruden at journalisterne angiver vores administrationsudgifter til 45%, selvom det rigtige tal er 1%, har artiklen en række andre urigtige og upræcise oplysninger, der samlet tegner et forkert billede.

Bl.a. står der, at det er forkert, at jeg har oplyst JP, at ‘foredrag’ hører til det af vores formål, der relaterer sig til at udbrede kendskabet til kræftsagen. Min oplysning til dem er imidlertid ganske sand, men de nævner ikke, at vi både har eksterne foredrag for at udbrede kendskabet til sagen og interne foredrag for medlemmer. Derfor er der intet suspekt over mit svar til JP, hvilket også fremgår af regnskabet.

Artiklen forsøger også at problematisere, at vores køb af Gudenåvej 7 ikke er en del af lokalplanen for rekreationscentret. Imidlertid har det den naturlige forklaring, at vi erhvervede os ejendommen sideløbende med at lokalplanen blev lavet – hvilket også i tydelige vendinger blev forklaret JP for flere dage siden, selvom dette ikke fremgår af artiklen. Silkeborg Kommune er naturligvis vidende herom.
—-
Nu til anklagerne fremsat i dækningen fra 27. november 2016.

Stærkt samarbejde med Silkeborg Kommune
I JP’s artikel fra 27/11 citeres en ansat i Silkeborg Kommune for at sige, at hun ud fra nogle mails fra foråret 2014 om en kontortilladelse til Gudenåvej 7 må ‘antage’, at jeg skal bo der privat. Hvordan hun kom frem til sin antagelse, kunne jeg kun gisne om, for JP forholdt mig først oplysningen sent ud på eftermiddagen fredag d. 25/11/16, hvor kommunekontoret var lukket. Dog iværksatte jeg straks et møde med kommunen, som er blevet afviklet ganske udramatisk. Hovedkonklusionen fra mødet var – som ventet – at udtalelsen fra den ansatte var et udtryk for en misforståelse. Således fortsætter vi ufortrødent vores årelange og stærke samarbejde med Silkeborg Kommune med fuld gensidig tillid fremadrettet.

Konkrete svar på trods af usande påstande
Værst bliver samme artikels usande påstande, da det afslutningsvis konstateres, at jeg ikke ville forholde mig til de (oven for nævnte) “konkrete mails” i sagen. Sandheden er, at JP aldrig sendte mig den ene af selv samme to mails, og at jeg svarede meget konkret på indholdet af den anden mail. Det er en kende surrealistisk at læse, at jeg ikke vil forholde sig til mails, hvoraf jeg ikke har modtaget den ene, og har svaret på den anden. Jeg gjorde det bl.a. klart over for JP, at jeg med det samme havde indkaldt kommunen til et møde, da den ansattes antagelse blev mig bekendt. Dette blev (heller) ikke medtaget i artiklen.

Massiv efterspørgsel efter vores sommerhuse
Artiklen insinuerer, at vi bygger det nye rekreationscenter uden at have et reelt behov. JP citerer nogle naboer til vores nuværende sommerhuse for at sige, at de ikke oplever megen aktivitet nær husene. Faktum er imidlertid som nævnt, at vi oplever en massiv og dokumenteret medlemsefterspørgsel efter vores nuværende boliger.

Det er dog helt naturligt at efterspørgslen er koncentreret meget i feriehøjsæsonerne. F.eks. i uge 7 kunne vi have fyldt i alt 14 huse, hvis alle ønsker kunne været blevet opfyldt – og endnu mere i hele industriferieperioden og efterårsferien. Men vi kan jo desværre kun låne det enkelte hus til en enkelt familie ad gangen.

Jeg har også flere gange forsøgt at forklare JP, at vi i fordelingen af boligerne tilgodeser de svageste og mest syge børns familier først – hvilket er samme gruppe, der som følge af deres helbredstilstand til tider må aflyse i sidste øjeblik. Det er en trist, men hyppig og naturlig årsag til at boliger kan stå tomme. Derudover har et af husene over en længere periode været under omfattende renovering, ligesom det ikke nævnes i artiklen, at en af naboerne udtaler sig, selvom han over en længere periode har boet andetsteds.

Prisen på rekreationscentret
Rekreationscentret vil hvis udrullet i sin helhed koste ca. 50 mio. kr. – og ikke 80 mio. kr., som JP (også her) fejlagtigt skriver. Det er vores ambition, at pengene til centret – som ved købet af Gudenåvej 7 – skal komme fra øremærkede midler indsamlet til dette formål specifikt.

Kort Ritzau-version fyldt med fejl
Ud over JP’s avisartikel fra 27/11 florerede der på flere netsider en kort version, som JP har sendt til nyhedsbureauet Ritzau. Her forekommer der (igen) en række fejlagtige oplysninger. Øverst står der, at FMBK har “brugt et tocifret millionbeløb på en liebhavervilla til sig selv”, og man får det indtryk, at vi har købt boligen af egoistiske grunde.
Sandheden er, at den ikke er købt til ‘os selv’, men til glæde for vores medlemmer i forbindelse med vores kommende rekreationscenter, der kommer til at gøre en monumental forskel for hundredvis af kræftramte familier. Rekreationscentret nævnes imidlertid ikke med ét ord, selvom det ellers blev præsenteret og omtalt helt tilbage i foråret som fundamentet for vores investeringer.
I Ritzau-versionen nævnes også, at vi – korrekt – har lønudgifter for 10 mio. kroner, men at “Foreningen ifølge sig selv er baseret på frivillig arbejdskraft”. En underlig formulering taget i betragtning af, at vi aldrig har lagt skjul på, at vi har mange dygtige og professionelle fagfolk ansat for, at vi kan yde den størst tænkelige hjælp til de ramte familier. Hvilket jeg også har sagt til JP.

Hvorfor vi bygger rekreationscenteret
Det fremgår heller ikke af dækningen 27/11, at vi ikke kun bygger rekreationscentret pga. den store efterspørgsel efter ferieboliger. Vi bygger også for at imødekomme et udbredt ønske blandt vores medlemmer om, at kunne være på rekreation flere kræftramte familier sammen i fællesskab. Pga. størrelsen kan de nuværende enkeltstående huse ikke imødekomme et sådant ønske.
Endnu en fordel ved at bygge rekreationscentret er, at vi i vinterhalvåret kan bruge lokaliteterne til temadage, kurser og camps mv. Aktiviteter vi i dag må lægge ud i eksterne og omkostningstunge lokaliteter. Når centret står færdig, afhænder vi de andre sommerhuse. Det betyder, at vi sammenlignet med i dag både slipper for at betale for eksterne lokaler til kurser, camps mv. og samtidig i markant højere grad kan gøre brug af vores lokaliteter uden for feriesæsonerne. Vores nuværende få enkeltstående huse giver os ikke mulighed for nogle af delene.
Alt disse informationer er blevet videregivet JP, men desværre fremgår de ikke nævneværdigt af artiklerne.
——-

Omkring de resterende kritikpunkter rejst i JP den 20. november:

Kræftens Bekæmpelse som ukritisk sandhedsvidne
Journalisterne bruger også ukritisk vores ‘konkurrent’ Kræftens Bekæmpelse som sandhedsvidne bl.a. i et afsnit om en disputs vedr. tilsendte regnskaber helt tilbage fra sidste årti. For vores vedkommende kan jeg blot understrege, at KB har fået alt tilsendt, de skulle have.
Derudover undrer jeg mig over, hvordan det i en dramatisk tone i artiklen fremhæves, at KB valgte at opsige samarbejdet med os i 2007, når de løbende i mails fra 2007 og helt frem til 2011 indbyder os til møde om samarbejde og ligeledes til at ansøge om støtte helt frem til kalenderåret 2012.

Tipsmidler udgør 1% af omsætning
I artiklen nævnes det ganske korrekt, at vi som andre kræftorganisationer skrev på vores hjemmeside, at vi ikke modtager offentlig støtte. Dette skrev vi, selvom vi modtager ca. 500.000 kr. årligt fra tips- og lottomidler, da vi ikke har betragtet disse midler som offentlig styret tilskud. Ifølge JP mener Sundheds- og Ældreministeriet, at tipsmidlerne tæller som offentlig støtte, så det korrigerer vi naturligvis. Vi ønsker ikke at pynte os med lånte fjer, men har været i god tro.
Imidlertid er det også her vigtigt at have proportionerne for øje: Tipsmidlerne udgør under 1% af vores omsætning på 52 mio. kr. Vi er altså med andre ord for over 99% vedkommende særdeles afhængige af al tænkelig privat støtte og hjælp.

2500 familier er medlemmer
Et andet kritikpunkt i artiklen er, at vi skulle have skrevet i en jobannonce og en mail, at 2.500 børn i øjeblikket er ramt af kræft i Danmark, når det reelle tal pt er 660. Jeg har ikke kendskab til den konkrete annonce eller mail, men frem for et bevidst forsøg på at puste tal kunstigt op, er der sandsynligvis blot tale om en beklagelig forveksling af tal, som vi selvfølgelig ærgrer os over.
For de 2500 er som tal ikke grebet ud af luften. Dét er nemlig omtrent det antal familier, vi har som medlemmer. Når vores medlemstal er ca. 2500 og ikke ca. 660, skyldes det, at vores medlemmer ikke udelukkende er familier med børn i aktiv sygdomsbehandling.
Vores medlemmer inkluderer også familier, der har mistet deres barn, men som stadig gerne vil modtage støtte og hjælp samt beholde kontakten til relaterede familier gennem os. Ligesom vi også har mange medlemsfamilier, hvor det ramte barn ikke er i aktiv behandling, og derfor ikke betragtes som ‘syg’ i statistikken, men stadig er i et opfølgningsforløb, et forløb hos kommunen eller lign. der gør, at de stadig har brug for tilknytningen til FMKB og hjælp herfra. Formentlig fordi en kræftsygdom desværre efterlader sig spor hos de fleste i mange år.

Retningslinjer er ikke hemmelige
JP nævner ganske korrekt, at vi som medlemsforening af vores brancheforening ISOBRO er forpligtet til at have konkrete retningslinjer.
Sådanne retningslinjer har vi naturligvis, og de er ingenlunde hemmelige, som artiklen antyder.
Vi har d.d. ikke modtaget nogen formel kritik fra ISOBRO, som vi løbende er i dialog med, men hvis de eller vores medlemmer ønsker, at vores retningslinjer formaliseres yderligere end tilfældet allerede er, ser vi intet problem i det.

Jeg stiftede ikke FMKB
Artiklen nævner fejlagtigt, at min kone Annette og jeg grundlagde foreningen tilbage i 1983. Tro mig, vi ville gerne kunne tage æren for at stå bag FMKB, men fakta er nu engang, at vi først stødte til adskillige år senere.

Åben forening med medlemsinddragelse
Sidst men ikke mindst fremstilles vi på mærkværdigste vis som en lukket forsamling. Vi er en meget åben organisation, og holder f.eks. ofte interne og åbne fokusgrupper med medlemmerne for hele tiden at møde deres behov bedst muligt. Det var f.eks. efter en sådan fokusgruppe, at vi fik øjnene op for, at vi havde behov for at hyre en socialrådgiver.
——

Vi arbejder ufortrødent videre
Vi kan kun gisne om, hvem der har gjort journalisterne særligt opmærksomme på os, men lige meget hvad lader vi os ingenlunde slå ud. Vores hovedfokus både i dag og fremadrettet vil være at arbejde ufortrødent videre med den sag, vi tror så inderligt på. Til glæde for familier, der drømmer om helt almindelige problemer.
Lad mig blot nævne et par af de resultater, vi har udrettet den seneste tid:

– Et markant udvidet psykologtilbud.

– En helt ny uddannelses- og mentorordning.

– Uddelte glædeslegater for i alt ca. 600.000 kr. i 2016.

– 60-70 rekreative, sociale og faglige aktiviteter i løbet af dette år.

– Massivt fokus på at familierne hurtigt kommer tilbage i en så normal tilværelse som muligt efter ophør af det syge barns intensive behandling.

Mens jeg skriver disse linjer, iværksætter vi i disse uger ydermere tre store juletræsfester med i alt 1100 – 1200 forventningsfulde deltagere, samt i det nye år en ungdomstur til Club La Santa. Og så glæder vi os naturligvis på længere sigt til at se vores store rekreationscenter tage form som et skelsættende spring fremad for familier med kræftramte børn.

Intet af dette havde været muligt uden jeres hjælp, støtte og tillid. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at understrege, at vi er meget taknemmelige over at modtage jeres støtte. Den får vi også brug for fremadrettet i kampen for at gøre en mærkbar forskel for tusindvis af trængte mennesker. Glæden der ligger i at se det arbejde vokse og blomstre år for år, lader sig heldigvis ikke så nemt forpurre.

Har I flere spørgsmål, må I endelig tage kontakt til os.
De varmeste hilsner med ønsket om et fortsat stærkt samarbejde,

Kurt Hansen,
Sekretariatsleder, Familier med kræftramte børn