Med et testamente er det dig der bestemmer

Uden et testamente bestemmer arveloven, hvordan din formue skal fordeles. Derfor er det en god idé at undersøge om man er enig i arvelovens fordeling. Hvis ikke det er tilfældet, kan det være en god idé at skrive et testamente.

Arveloven prioriterer ægtefælle og børn som de primære arvinger. Hvis du er gift og har børn, arver din ægtefælle halvdelen, og børnene deler den anden halvdel. Hvis du ikke har børn, arver din ægtefælle det hele. Hvis du kun har børn, vil de arve det hele fordelt i lige andele. Har du en samlever arver denne fx ikke automatisk noget.

Arveloven fordeler udelukkende arven mellem dine slægtninge efter de tre nedenstående arveklasser:

  1. Ægtefælle, børn, børnebørn
  2. Forældre, søskende
  3. Bedsteforældre, deres børn

Hvis der ikke findes arvinger i disse klasser, går arven til statskassen.

Med et testamente har du mulighed for f.eks. at sikre, at den længstlevende ægtefælle får så meget som muligt, eller at du giver arv til fjernere slægtninge, eller velgørenhed.

At oprette et testamente giver dig, med andre ord, frihed til selv at bestemme, hvem der skal arve, og hvordan arven fordeles, Det giver ro at få styr på og så kan det i mange tilfælde også være en lettelse for de efterladte.

Når du opretter et testamente er det også muligt at støtte Familier med kræftramte børn, vel at mærke uden at forringe vilkårene for dine øvrige arvinger. Ønsker du at betænke både din familie og os, kan du i testamentet give FMKB en %-delaf boet på betingelse af, at vi betaler boafgifterne for dine øvrige arvinger. Dette kan sikre, at dine arvinger faktisk får en lidt større arv, samtidig med at du bidrager til at gøre en forskel for kræftramte børn og deres familier.

Der er mange muligheder. Herunder har vi lavet en simpel 4-trins løsning, som du kan starte med for at få overblik og komme i gang med dit testamente.

Testamente i 4 step

  1. Skab overblik over dine værdier: Start med at lave en liste over dine værdier og din gæld, for herefter at kunne beregne din samlede formue. (Træk din gæld fra dine værdier)
  2. Bestem, hvem der skal arve: Noter de personer eller velgørende organisationer, du ønsker at betænke, samt hvad de skal arve.
  3. Søg professionel hjælp: Kontakt en advokat* med speciale i arveret, så testamentet bliver juridisk korrekt og tilpasset dine ønsker
  4. Registrer testamentet: Få testamentet registreret hos notaren i skifteretten, så det bliver opført i centralregistret for testamenter.

* Bemærk at hvis du påtænker at lave et testamente der tilgodeser os, så kan du få rådgivning og testamente udarbejdet uden beregning. Kontakt os her for at høre nærmere om denne mulighed.