Legeterapi er åbent for alle. Både det syge barn/tidligere sygt barn, eller søskende til det syge barn.

De eneste forudsætninger er:

• At familien skal være medlem af Familier med kræftramte børn

• At der er en problemstilling, man ønsker hjælp til – det kan være alle mulige former for udfordringer

Hvad kan man fx få hjælp til?

Legeterapi kan bruges til alle former for problemstillinger. Det er fx brugt til:

• bearbejdning af kriser og traumer
• angst (for tilbagefald, for at sove alene, for skolen, for at sove væk hjemmefra m.v.
• sorg, ked af det hed, nedtrykthed, depression
• vrede (som får et ikke konstruktivt udtryk)
• bekymringer
• problemer i samspillet med andre mennesker
• problemer med selvværd og selvtillid

Hvad er legeterapi?

Legeterapier en oplagt behandlingsmetode til børn med krise- og sorgreaktioner i forbindelse med alvorlig sygdom, dødsfald,eller andre former for traumatiske hændelser, og vil typisk anvendes til børn i alderen 4-10 år, men ofte vil både yngre og ældre børn, unge eller voksne også kunne finde mening i at arbejde legeterapeutisk. (Her bærer terapien i højere grad præg af en voksen terapisamtale, hvor der eksempelvis kan suppleres med nogle opstillinger i sandkassen eller tegninger, som kan hjælpe den unge med at komme bedre i kontakt med sig selv på et dybere følelsesmæssigt plan, ved at skabe en større adgang til det ubevidste, som foregår udenom sproget).

Der er, udover sandkassen og legetøj/symboler, også tegneredskaber, modellervoks, bolde, dukker mm. i terapilokalet. Derudover handler en stor del af legeterapi om relationen mellem barnet og terapeuten.

Legeterapi er en kommunikationsproces, hvori der foregår et intensivt samspil imellem barn og terapeut. Kommunikationen finder sted gennem leg på såvel symbolsk, sprogligt, kropsligt og motorisk plan. Barnet udvikler sig igennem legen, og det lærer at forstå dets verden, dets relationer og dets følelser. Ved hjælp af leg og legetøj fortæller barnet, på både et bevidst og et ubevidst plan, hvad det er optaget af, og derfor kan man via legen få kontakt til de problemstillinger og indre konflikter, som barnet måtte bære på. Barnet har ikke sprog til at udtrykke komplekse indre problemstillinger, og derfor bør man heller ikke forvente, at barnet ville kunne redegøre sprogligt herfor via samtale. Derfor giver det mening at arbejde legeterapeutisk – her skabes et rum til at børnene kan ”lege deres verden ud”, – deres forestillinger, deres fantasier og deres virkelighed. Således tager legeterapi udgangspunkt i teorien om, at børn bearbejder deres følelser og deres livsverden gennem leg, som således bliver barnets følelsesmæssige sprog. Bearbejdningen foregår således ikke kun i hovedet og via tankerne, men i særdeleshed via følelserne og den kreative kraft i os, og på den måde kan svære følelser og tilstande bearbejdes, uden helt at have ord for dem eller forstå dem. Måske har barnet (både det syge eller som søskende) været ganske lille under sygdomsforløbet, og har derfor slet ikke bevidst hukommelse om de ting, som skete. Men kroppen husker, og kan, med legeterapi, således bearbejde de gamle oplevelser og følelser – uden ord. I legeterapien udvikler barnet sig og lærer at mestre og arbejde med det, der er lystbetonet samt det, der er svært, ubegribeligt og konfliktfyldt.

Lisbeth og Camilla tager begge primært udgangspunkt i non-direktiv psykodynamisk legeterapi, hvor det enkelte barn udtrykker dets indre verden via de frie associationer (hvad der ubevidst falder det ind), igennem symboler og i relation til børnepsykologen. Legen er således ustruktureret, og foregår på barnets præmisser. Terapeuten følger dermed nysgerrigt barnets initiativ, og påvirker eller “blander” sig som udgangspunkt ikke i legen. Dermed får terapeuten adgang til legens helt ”rene” udtryk, set udelukkende fra barnets perspektiv, som man så efterfølgende kan gå på opdagelse i sammen med barnet, hvilket skal bidrage til bearbejdning af de indre konflikter eller traumatiske begivenheder, der har medvirket til, at barnet på den ene eller anden måde er i mistrivsel.

Centralt for legeterapien er anvendelsen af sandkassen, hvor barnet kan udtrykke sig via leg eller opstillinger af legetøjet. Legetøjet er særligt udvalgt og har sin egen symbolværdi, og det repræsenterer således vigtige og kendte aspekter af barnets fantasi og verden. Legetøjet fungerer dermed som barnets ord, og legen som barnets sprog. Legen kan sætte barnet og dets udtryk fri, og det er således psykologens opgave at sætte de ord på, som barnet endnu ikke selv har for at kunne bearbejde og rumme det. I psykodynamisk non-direktiv legeterapi sætter vi først og fremmest fokus på at “finde og forstå” det enkelte menneske – ikke at “forme og forandre.”

Hvad kan man forvente af et forløb med legeterapi?

Vi vil altid starte med en forældresamtale, uden barnet. Her vil vi undersøge problemstillingerne, høre om barnets udviklingshistorie samt forventningsafstemme med hinanden. Selve legeterapien vil primært foregå individuelt med barnet, mens forældre/forælder kan vente i venteværelset. Men i særlige tilfælde, eller ved behov (fx hvis barnet, særligt i starten, synes utrygt), kan forældre/forælder deltage ved sessionen. En session varer 45 minutter. Det er tænkt som ”barnets tid og rum”, hvor det kan udfolde sig frit og ubekymret. Derfor er det vigtigt, at man som forældre ikke udspørger barnet for meget i forhold til, hvad der sker i rummet, men lader barnet fortælle selv, hvis det har lyst. Det er også vigtigt, at man ikke kommunikerer en masse til psykologen ”hen over hovedet” på barnet, i forbindelse med sessionerne i klinikken. Man er altid velkommen til at sende en mail, hvis man har spørgsmål eller brug for at informere om noget, der kan være vigtigt for psykologen at vide i forhold til barnets behandling. Der vil desuden afsættes tid til løbende forældresamtaler, imellem legeterapisessionerne, hvor forældrene vil orienteres om de vigtige temaer i ”overskrifter”, så der skabes bro imellem terapien og støtten og hjælpen fra forældrene derhjemme.

Det optimale for et legeterapiforløb er, at barnet kommer ugentligt. Hvis dette, at forskellige årsager, ikke er muligt, så gør vi det mulige. Hvis fx familien af gode grunde ikke kan komme til klinikken, så er der i helt særlige tilfælde alternative muligheder for behandling i hjemmet. Vi kan dog ikke gøre brug af helt de samme remedier, som i legeterapirummet.