På generalforsamlingen den 25. juni 2020 blev Tommy Brøgger genvalgt som Foreningen Familier med kræftramte børns formand.

Tommy satte sig første gang i formandsstolen på generalforsamlingen i 2019 og har, sammen med bestyrelsen, lavet en turn around i Familier med kræftramte børn. Men hvem er han egentlig? Og hvorfor er Tommy så dybt engageret i FMKB?  I denne artikel forsøger vi at lære formanden bedre at kende.

Foreningens formand er den 43 årige Tommy Brøgger, der er far til Rosa på 5 år. Rosa er født med en hjernetumor og har været i behandling det meste af sit liv, og da der ikke findes nogen helbredende behandling, kan hun se frem til at skulle fortsætte behandlingen på ubestemt tid. Tommy er direktør for Ravnstrup Mølle, ved Viborg. Det har han været siden 2009. På Ravnstrup Mølle opdrættes ørreder, primært til eksport. Siden starten af Rosas sygdomsforløb har Tommy sat stor pris på Familier med kræftramte børns arbejde, som han finder yderst vigtig.  Da foreningen fik store udfordringer, meldte Tommy sig på banen:

’ Jeg synes foreningen Familier med kræftramte børn er for vigtig en forening og den skulle ikke gå til grunde på grund af fejldispositioner og dårlig presseomtale. Jeg ved foreningen gør en forskel. Og jeg ønsker også at der skal være noget for min datter, når hun bliver ældre’ fortæller formanden

En bestyrelse med mange kompetencer

Det at træde ind i en bestyrelse i en forening, som på daværende tidspunkt var i modvind, og endda påtage sig formandsposten er et hverv, som har krævet engagement fra såvel formand som resten af bestyrelsen. Og Tommy er meget tilfreds med bestyrelsen

‘Det har overrasket mig rigtig meget, hvor stor en styrke der ligger i forskelligheden af 7 bestyrelsesmedlemmer. 7 bestyrelsesmedlemmer med vidt forskellige baggrunde, kan få rigtig meget til at ske, når alle trækker på samme hamle. Hvis jeg skal sige hvad der også overrasker mig, selvom jeg tidligere har været involveret i bestyrelsesarbejde, så er det hvor meget ”politik” der sommetider kan være i bestyrelsesarbejde.

Håb og drømme for foreningen

Som formand for Familier med kræftramte børn har Tommy også sat sig nogle mål

‘På det personlige plan er det mit ønske at jeg engang, om nogle år, kan aflevere en forening, som er blandt en af de mest veldrevne af alle NGO’er. Til den tid vil jeg gerne måles på niveauet – både kvalitativt og kvantitativt – af aktiviteter for medlemmerne. At foreningens kommunikation og drift foregår med en stor gennemsigtighed og at indsamlingsøkonomien er blandt de bedste i landet vil også betyde meget for mig. Og ikke mindst er det vigtigt for mig, at Familier med kræftramte børn som forening er fremtidssikret og kan eksistere mange år frem i tiden.

Som formand er Tommys ansvarsområder i foreningen primært økonomi og ledelse af medarbejderne. Bestyrelsen har formået at omlægge en økonomi, der var på fallittens rand til en forening med en sund økonomi, en bedrift som gør formanden stolt. Den sunde økonomi gør det muligt at opstille ønsker for fremtiden. Det betyder også udviklingsmuligheder på områder som psykologhjælp, Kemo-manden Kasper, mentornetværket og medlemsrådgivning.  Knowhow og øknomi gør det muligt at udvikle på disse parametre.

Som formand for en forening, der har været igennem en stor turn around, er det meget naturligt at der opstår ønsker for foreningen Familier med kræftramte børn.

’Jeg håber at foreningen Familier med kræftramte børn må få nogle gode år, hvor vi får tid til at indfri alle de gode intentioner og initiativer der blomstrer i bestyrelsen. Og nogle år hvor medierne fortæller om de positive tiltag og arrangementer som vi skaber for vores medlemmer. Jeg håber også, at flere medlemmer vil engagere sig i foreningens ve og vel. Både ved at deltage i aktiviteterne, men også ved at  deltage i den årlige generalforsamling, hvor medlemmer har mulighed for at udøve sin demokratiske ”pligt” og være med til at sikre, at tingene går ordentligt til.

Jeg håber at der i foreningen vil opbygges en kultur hvor fokus er på mennesker, og ikke på mursten – hvor medlemmer såvel som ansatte spørger: ”hvad kan jeg gøre for FMKB”, i stedet for ”hvad FMKB kan gøre for mig”, slutter formanden.