Familier med
kræftramte børn

Mentorkorpset udvides

Fra 1. oktober er Trine Jacobsen Kjær tilknyttet Familier med kræftramte børns mentorkorps. Og allerede i oktober skal Trine være en del af camps for foreningens unge medlemmer.

Trine er 24 år, og studerer på ergoterapeutuddannelsen. Hun beskriver sig selv som et serviceminded, positivt og sportsglad legebarn. Hun spiller fodbold og er holdleder for sit hold. Derudover har hun tidligere været gymnastiktræner for mindre børn. I sporten finder Trine en glæde i at bidrage til fællesskabet. Netop fokus på fællesskab og opbygning af relationer er en styrke Trine vil bringe med ind i Familier med kræftramte børn.

Med i bagagen har Trine også et år som foreningsmentor. Erfaringer som har omdrejningspunkter som socialisering, kommunikation, inklusion og fortrolighed. Og det er alt sammen kvaliteter, som Trine vil bringe med ind i FMKB’s mentornetværk og i arbejdet med foreningens unge.

For Trine betyder det meget at skabe en åben, god og ligeværdig relation til både kolleger og medlemmer.  Ta’ godt imod Trine, når du møder hende til de kommende ungetræf.