
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
25 februar, 2019 - 17:00 - 19:00

Bestyrelsen for “Familier med kræftramte børn” indkalder til ekstraordinær generalforsamling mandag den 25. februar 2019 kl. 17.00
Den ekstraordinære generalforsamling finder sted på foreningens adresse Gudenåvej 7, 8643 Ans By. Dagsordenen har følgende punkter:
- Valg af dirigent og referent
- Den afgående bestyrelses beretning
- Valg af medlemmer til bestyrelsen samt 1. og 2. suppleant
Forslag på kandidater bedes fremsendt til sekretariatet i skriftlig form
hurtigst muligt og inden generalforsamlingen - Drøftelser og beslutning om foreningens fremtidige virke, såfremt der
ikke vælges en bestyrelse, jfr. punkt 3 - Eventuelt
Tilmelding skal af hensyn til afviklingen af den praktiske del ske hurtigst muligt og senest den 20. februar 2019 til Sekretariatet på mail: info@fmkb.dk
Tilmeldingen skal indeholde oplysninger om: Navn, adresse og medlems-nr. Vi fremsender efterfølgende bekræftelse på deltagelse retur på mail.
Det er således en særdeles vigtig og afgørende generalforsamling, der hermed indkaldes til, og vi håber virkelig på stor opbakning, så foreningen får mulighed for at gå den stærkest mulige fremtid i møde – i stedet for det modsatte.
Som I kan se, er det evident, at der vælges en ny bestyrelse til at føre foreningen og alle de gode aktiviteter positivt videre til gavn og glæde for medlemmerne.
Med venlig hilsen og på konstruktivt gensyn
Bestyrelsen for Familier med kræftramte børn