En lille del af din arv kan gøre en STOR forskel for kræftramte børn.

Hvert år arrangerer Familier med kræftramte børn mere en 150 forskellige tilbud og aktiviteter for sine medlemmer. Hvis du allerede kender os, ved du måske at dette arbejde har stået på og udviklet sig siden 1983?

I dag uddeler vi fx legater til terminalt syge børn. Vi møder unge med kræft og senvirkninger på deres præmisser i vores ungenet camps. Vi koordinerer træffernetværket bestående af frivillige forældre til kræftramte børn, som tager ud for at være der for de nye forældre, der første gang står i denne situation. Vi tilbyder gratis psykologhjælp, rekreative ophold og en lang række af aktiviteter af opløftende karakter, som fx besøg i teateret, biografen, forlystelsesparken eller deltagelse ved en af vores fire store årlige juletræsfester hvor næsten 400 kræftramte børn og deres søskende er med sammenlagt på landsplan.

Familier med kræftramte børn lægger årligt et hav af timer for at få alle disse gode ting til at ske, men vi har selvfølgelig også brug for økonomisk hjælp for det hele til at gå op.

Derfor vil vi gerne oplyse dig om muligheden for at støtte os via et testamente. Det kunne fx være ved at testamentere en lille del af din arv til en øremærket aktivitet, som ligger dig dit hjerte nært. Eller ved at udvælge noget bestemt som skal støttes over længere tid.

Måske har du kendt os i en årrække og ved præcis hvad vi står for. Eller måske har du aldrig hørt om os før, men kunne godt tænke dig at vide mere. Uanset hvad, er du altid velkommen til at kontakte os direkte, eller via kontaktinformationerne her på siden for at få mere at vide om mulighederne for at lade en lille del af din arv gøre en stor forskel for kræftramte børn.

Kontakt os

Mit navn er Jakob og jeg har lige haft 20-års jubilæum i Familier med kræftramte børn. Derfor er jeg også klar til at fortælle dig uddybende om nogle af de ting der netop gør denne forening så fantastisk og som det måske kunne interessere dig at tilgodese i dit testamente. Samtalen er uforpligtende, vi er allerede taknemmelige for opmærksomheden, og du er velkommen til at ringe indenfor almindelig kontortid på: 26133876, eller sende mig en e-mail på [email protected].

Læs også:

Med et testamente kan du støtte en god sag samtidig med at du stiller dine øvrige arvinger bedre
Familier med kræftramte børn er også medlem af: ”Det gode testamente”, der bla. gratis tilbyder et stort rådgivernetværk i forbindelse med udarbejdelsen af dit testamente. Det kan også få en positiv betydning for dine øvrige arvinger. Læs mere om hvordan her.