Det går pengene til

Pengene bruges til at yde støtte, hjælp og opbakning til FMKB’s godt 700 medlemsfamilier  – svarende til ca. 3200 personer – der har børnekræft lidt for tæt inde på livet.

FMKB forsøger at spænde så bredt som muligt. Både i typen af arrangementer og geografisk placering. Bestyrelsen arbejder frivilligt og ved hvad det vil sige at have et barn med kræft, for de har alle  haft eller har et kræftramt barn.

Det bruger vi pengene på

Hvert år afholder FMKB mere end 60 arrangementer for familier med et kræftramt barn. Det er en god blanding af teateroplevelser, outdooraktiviteter, besøg i sommerlande og hvad der ellers rør sig.
FMKB tilbyder UngeNet opdelt i to grupper – 10-15 år og 16+. Her mødes de unge i camps, på endagsture og til musikarrangementer m.m. Vi afholder camps ca. 10-15 gange om året. Formålet er at ruste de unge mennesker til at genoptage det sociale liv. Sammen med FMKB’s mentorer får de i trygge rammer brudt barrierer ned, så de igen kan leve livet med eller efter en kræftdiagnose.
 

For resten af familien (forældre og søskende) tilbydes weekendoplevelser sammen med ligesindede, da resten af familiens hverdag også forandres, når et barn/en søskende bliver diagnosticeret med kræft. 

Foreningen har tilknyttet et psykologteam og socialrådgiversupport, som familierne kan benytte, når udfordringer, der kræver faglig sparring, opstår.

FMKB støtter op omkring aktiviteter på de fire børnekræftafdelinger i Danmark. Det gør vi i form af bidrag til oplevelser på afdelingerne, fællesspisning, træfferteam, startpakke og underholdning.

 

FMKB’s bestyrelse har fokus på, at det vi skaber er for medlemmerne.