Da Carsten blev 40 år den 28. maj 2021 var det ikke rødvin, men kemo han fik indenbords. Det er ikke første gang Carsten er ramt af kræft. Også som 12-årig fik Carsten kræftbehandling.
Telefonen ringer hos Foreningen Familier med kræftramte børn. I røret er den nu 40-årige Carsten Larsen fra Fyn. Han har i forbindelse med sin 40-års fødselsdag lavet en indsamling, som han gerne vil give videre til FMKB. Hvorfor Carsten har valgt at donationen skal gives til FMKB er en historie, der er værd at fortælle. Det vidner nemlig om livsglæde trods modgang og ikke mindst en tro på at kræften kan overvindes.
Her er Carstens historie
Det er fredag den 28. maj. Carsten har 40-års fødselsdag. Denne gang bliver fejringen lidt anderledes end tidligere. Han ligger nemlig i en seng på Odense Universitetshospital (OUH) og venter på at den flydende væske i dropstativet ved hans side løber ind i kroppen. Carsten skal have kemo for den lymfekræft, som desværre har ramt ham. Igen.
Mens han ligger i sengen og får kemobehandling har han tid til at tænke over livet og på sin egen historie. Måske lidt spontant laver han et opslag på Facebook, hvor han fortæller sine venner og bekendte, at han i stedet for et dejligt glas rødvin, får 9. omgang kemo ud af 12. Carsten skriver, at selvom han nu er en voksen med kræft, så kan han stadig huske hvordan kræft hos et barn påvirker hele familien. Han blev nemlig ramt af kræft første gang som 12 – 13-årig.
Han opfordrer til at venner og bekendte donerer en skilling til hans indsamling, så han kan glæde familier med kræftramte børn. Så snart Carsten trykkede opslå på Facebook, begyndte telefonen at bippe for hver mobilepay donation han fik ind. I alt var der 111 af hans omgangskreds, som donerede penge til indsamlingen. Og det rørte Carsten dybt.
I dag er det 26 år siden Carsten sidst var i behandling første gang for lymfekræft på OUH. I et år var han afhængig af den væske, der skulle slå kræftcellerne ihjel og give ham livet. Det lykkedes.
At Carsten dengang, som ung teenager, blev helbredt, har givet ham et positivt livssyn og han ved han har været heldig. For selvom det er mange år siden, husker Carsten nogle af de andre indlagte på børnekræftafdelingen. Han husker en pige, som lå på gangen og modtog kemobehandling, mens hun sange ’jordbær med fløde på, det kan man ikke få…’. Han husker også en dreng, som havde fået amputeret noget af det ene ben, på grund af knoglekræft. Pludselig så han dem ikke mere. De klarede den ikke.
Men Carsten klarede den. Men han er bevidst om at i familier, der oplever at et barn får kræft, bliver ikke kun det ramte barn påvirket. Hele familiens hverdag ændres. Selv husker Carsten at han kunne høre sin far græde om natten.
Carstens gensyn med OUH har – på trods af årsagen, været godt. En dag hvor han skulle i behandling, stod pludselig en sygeplejerske fra barndommens indlæggelse foran ham. Hun kunne skam godt huske Carsten, så mange år efter. Nu var hun tilknyttet voksenafdelingen. Det fik Carsten til at mindes det søde og hjælpsomme personale på OUH’s børnekræftafdeling. De skabte en familiær og hjemlig hygge. Så godt som man nu kan på en afdeling med alvorligt syge børn.
I dag er Carsten gift med Dorte. Sammen har de børnene Carla på 4 år og Bjørn på 7 år. Begge børn ved at Carsten har kræft. På et skema på køleskabet følger de med i hvornår far skal have kemo og derfor kan være træt og dårlig. Men skemaet viser også at om få dage er far ovenpå igen, når bivirkningerne af behandlingen fortager sig.
Som barn læste Carsten i Helle Motzfeldts lille bog Kemo-Kasper og jagten på de sure kræftceller. Den bog har hans søn, Bjørn, haft med i skole og læreren har læst den højt for klassen. Lige nu er den lånt ud til en klassekammerat hvis mormor er ramt af kræft.
For en stund er Carsten aktive liv som selvstændig og fodboldtræner sat på stand by. Tiden skal bruges på familien og på at blive rask igen.
Og Carsten selv, ja hans positive livssyn er med til at han og familien kommer godt igennem kræftbehandlingen – igen.