Artikel #20 – Hjemmepleje og bostøtte

Hjemmepleje og bostøtte efter §§ 83, 85, 86 jf. serviceloven.

§ 83  jf. serviceloven, hjemmepleje

Borgere over 18 år med behov for rehabiliterende forløb med midlertidig eller varig fysisk, psykisk eller social funktionsnedsættelse kan søge.  

Det kan være et længere eller kortere forløb. Hvis man er blevet udskrevet fra sygehus og ikke selv kan bade, gøre rent mv. kan man søge § 83 (§ 83a). Der bliver oftest bevilget et 2 måneders forløb og derefter bliver der evalueret og tilpasset efter behov. Nogle borgere har behov for livslang støtte. Udmålingen af støtten er ud fra en individuel, helhedsorienteret og tværfaglig vurdering. Det personale der udfører ydelserne har er journalpligt, når/hvis der sker ændringer i borgers behov. Det vil altid være med et rehabiliterende syn, altså at borger hurtigst muligt og bedst muligt bliver selvhjulpen og får støtte dertil.

Eksempler på

  • Personlig pleje: børste tænder, nedre hygiejne, hjælpe med påklædning, bad.
  • Hjælp/støtte til praktiske opgaver: rengøring, vasketøj, vaske op.
  • Madservice: varme mad, smøre rugbrød, finde væske (der laves ikke varm mad fra bunden).

Ovenstående eksempler er ikke en udtømmende liste.

Borgeren har ret til at ydelserne overtages af privat leverandør; leverandøren skal være godkendt at kommunen.

Borger har altid ret til at frasige sig støtten.

§ 85 jf. serviceloven, bostøtte.  

Borgere over 18 år som har en fysisk, psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Social pædagogisk støtte (SPS) tilbydes til hjælp, omsorg eller støtte til genoptræning eller udvikling af færdigheder. (SPS-personale) må ikke udføre praktiske opgaver som tidligere, det er nu under § 83 jf. serviceloven.)

Borger bevilling/behov er udmålt ud en individuel og konkret vurdering. Borger kan få bostøtte selv om vedkommende bor hjemme ved forældre.

Bostøtten kan være hjælp til at strukturere ens hverdag, lave indkøbsliste, med ud at handle. Der bliver lavet en handlingsplan, som kommune og borger laver sammen, for at der er enighed om indsatsen og formålet. Der kan laves om i en handlingsplan og der er sat dato på til evaluering af planen.

Det er vigtig at kemien passer mellem bostøtte og borger, da det kan spænde ben for udvikling, hvis relationen ikke er der. Borger har ret til at bede om anden bostøtte, dog kan det tage noget tid. Da det er frivilligt at have bostøtte, har borger altid ret til at frasige sig indsatsen.

§ 86 jf. serviceloven

Kommunen skal tilbyde genoptræning fx efter et fald med en brækket hofte, lårben, brækket arm mv. Dog ikke hvis det behandles i sygehusregi.

Der er vedligehold til fysisk-, psykiske færdigheder og særlige sociale udfordringer, når der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kommunen ydelse ud fra en konkret og individuel vurdering. Det er kommunen der vurderer om det skal være på hold, individuel træning (her bruges § 83 også, da det kommer an på, hvad der skal genoptrænes). Ydelsen er i en afgrænset periode og derefter evalueres der. Der skrives i journalen med fremskridt eller tilbagegang, så der hele tiden følges op på indsats.

Hvis borger i forvejen får vederlagsfrit indsats, kan denne lov ikke komme i spil.  

Generelt

Der er kvalitetsstandarder på kommunernes hjemmesider, under sundhed og pleje.

Ansøgning om disse ydelser foregår i direkte kontakt til visitationen, kommunens egen hjemmeside, borger.dk eller mail via digital løsning til kommunen. Ofte kommer visitationen ud for at indhente informationer ved borger, men det kan være der kommer besked fra sygehus til kommune, så skal kommunen kontakte borgeren.

Efter udskrivelse fra sygehus har kommunen 8 dage til at sætte noget i værk, hvis der er behov for støtte i hjemme, og derfor vil jeg opfordre til selv at kontakte kommunen, da der kan forekomme sygdom, forsvundne dokumenter mv. Bed om afgørelse og klagevejledning på skrift.

Ønskes der yderligere information om ovenstående emner, kan Bente kontaktes på tlf. 42 72 29 87 eller mail bente@FMKB.dk.