Artikel #2 – Bisidder eller partsrepræsentant

Artikel # 2 - Bisidder eller partsrepræsentant

Alle har ret til at få en bisidder eller partsrepræsentant ifølge forvaltningslovens § 8.

Hvad er en bisidder?

En bisidder skal være over 15 år og ved sit fulde fem. Det kan være en moster, ven, privat socialrådgiver, jurist. En bisidder kan IKKE overtage en sag for en borger, men kan støtte en borger til møder både hos kommunen, sygehus, læge mv. Bisidderen må ikke overtage eller forhandle for borgeren, men må gerne snakke for borgeren med borgerens samtykke, dog skal borger være tilstede.

Hvad er en partsrepræsentant?


En partsrepræsentant skal godkendes af kommunen eller det sted, hvor repræsentanten skal stå i stedet for borger. Partsrepræsentanten kan være en ægtefælle, forældre, jurist, advokat, privat socialrådgiver eller anden person, der evner at påtage sig netop dette ansvar. En partsrepræsentant må tage til møde uden den borger, som vedkommende repræsenterer og ligeledes forhandle og snakke på borgers vegne. Partsrepræsentanten skal modtage samme dokumenter som borger.
En myndighed må afvise en bisidder eller partsrepræsentant, hvis denne er truende, ødelæggende for sagen på borgerens vegne eller tilsidesætter borgerens ønsker. Det kaldes tungtvejende grunde. Men myndighedens afgørelse om afvisning af bisidder eller partsrepræsentant kan påklages.

Oftest får borgeren en god snak med bisidder eller partsrepræsentant både før og efter møde. Før for at høre hvad borgeren har brug for at få frem og bagefter for at evaluerer det sagte til mødet. Ofte skriver bisidder/partsrepræsentant stikord ned fra mødet og det som bliver aftalt ved mødet.

Børn har også ret til bisidder

Børns vilkår har gratis bisidderordning. Børn kan også bruge forælder moster, faster, bedsteforældre, lærer mv. som bisidder, en person barnet er tryg ved. Bisidderen kan bruges, når børn skal til samtale med kommunal medarbejder i forhold til børnefagligundersøgelse, når og hvis der skal laves indsatser.
(Undtagelse for retten til bisidder for børn er, når der er tale om vold og overgreb og sagsbehandler skal snakke med barnet).

Yderligere information kan fås ved at ringe eller skrive  til 

socialrådgiver Bente Keldsen 
mail bente@fmkb.dk
Tel. 42 72 29 87

Åben træffetid mandage mellem klokken 20.00 og 21.00.