Afgørelse og dens indhold.

Jeg tager udgangspunkt i forvaltningsloven §§ 22-23-24 om afgørelser.

En afgørelse skal indeholde de rette elementer for at være retvisende.

En afgørelse skal være tydeligt og konkret. Det vil sige, der ikke blot kan skrives, ”ikke ret til” eller ”delvis medhold”. Der skal være en begrundelse for den konkrete afgørelse, ud fra hvad der er søgt om og hvad man har ret til i forhold til lovgivningen. Da begrundelsen skal skrives i afgørelsen, vil det være muligt for modtager af afgørelsen at kunne gennemskue om afgørelsen er valid ud fra oplysninger og forhold.

En afgørelse skal ikke begrundes, hvis der er fuldt medhold. Når en afgørelse giver fuldt medhold, kan kommunen give den mundtligt. Hvis man vil have en skriftlig afgørelse, skal borger bede om den inden 14 dage efter den mundtlige afgørelse. Vigtigt at få en skriftlig afgørelse til senere brug, hvis der fremadrettet er misforståelse eller uenighed. Hvis myndighed ikke har givet skriftlig afgørelse efter anmodning, skal myndighed give skriftlig begrundelse, hvorfor de ikke har udformet en skriftlig afgørelse. Afgørelsen skal tage udgangspunkt i lovhjemmel (legalitetsprincippet) altså med henvisning til lovgivningen.

Borger skal nemt kunne identificere lovreglen, som har betydning i en sag. Hvis en sag er afgjort ud fra skøn, skal det bero på beskrivelse af det/de vigtigste hensyn, som har været bestemmende for afgørelsen. Det er vigtigt, at en afgørelse er retvisende, hvilket betyder, at kommune har ansvar for at sagen er tilstrækkeligt oplyst (officialprincippet). Hvis borger klager over afgørelsen og klagen bliver videresendt til Ankestyrelsen, kan Ankestyrelsen tilbagevise afgørelsen, grundet afgørelsen ikke er retvisende. Dette forløb, fra borger klager til den bliver tilbagevist, kan tage 6-10 måneder og derved dokumentation være forældet. I afgørelsen skal der været henvisning til, hvordan borger klager og tidsfrister for dette.