Indlæser Begivenheder

Karlsson på taget

27. januar, 2018 - 11:00 - 14:00
Download: Invitation og tilmeldingsblanket

Karlsson på taget er en af en række Karlsson-bøger af Astrid Lindgren. Bøgerne handler om Lillebror på syv år, som bor i Stockholm sammen med sin far, mor, og sine søskende Bosse og Bettan.

Familien bor på fjerde sal i en ejendom, og oppe på taget ligger der bag skorstenen et lille bitte hus. Her bor Karlsson, og en dag får Lillebror besøg af ham.

Karlsson har en propel på ryggen, der gør at han kan flyve. Han trykker bare på en knap på navlen, og så kommer propellen.

Karlsson er verdens modigste mand, verdens bedste tallerkenkaster, verdens bedste æblesteger og kødbollespiser, verdens bedste himstregimssnedker, ja, kort sagt, verdens bedste til alting, når han altså selv skal sige det. En dag viser det sig oven i købet, at Karlsson også er verdens bedste dampmaskineoperatør. ”Jeg er en smuk og klog og tilpas tyk mand i min bedste alder”.

Når Lillebror skal sige det, er han også verdens bedste legekammerat! Han får ofte besøg af Karlsson, som flyver rundt i familiens lejlighed og lyver, praler og ødelægger ting. Lillebror får skylden for alt det der sker, og ingen tror ham, når han fortæller om Karlsson.

Kun os i Aalborg Teater
Alle 460 pladser i Aalborg Teaters Store Scene er reserveret udelukkende til ’Familier med kræftramte børn’, og glædeligvis kan alle gældende isolationsregler overholdes. Derfor kan også familier med et barn i intensiv behandling trygt tage del i løjerne sammen med Karlsson og Lillebror.

Bedsteforældre, godkendte besøgsvenner og personale fra børnekræftafdelingerne er også meget velkomne til at overvære forestillingen.

Selv om vi disponerer over hele salen, bliver der sikkert rift om billetterne, og derfor tilråder vi hurtig tilmelding. Billetter vil blive tilsendt nogle dage før forestillingen.

Detaljer

Dato: 27. januar, 2018
Tidspunkt: 11:00 - 14:00
Begivenhed Kategorier: ,

Sted

Sted: Aalborg teater
Adresse: Jernbanegade 11
Aalborg, 9000 Danmark
Telefon: 2186666

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 8694 6930
Email:
Hjemmeside: www.fmkb.dk