Familier med
kræftramte børn

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Bakken

17 august 11:00 22:00

Sommertur til Bakken

Igen i år inviterer FMKB på sommertur til Bakken.
Bakken er lig med sommerhygge og sjove oplevelser.
Ved at tilmelde jer til FMKB’s tur til Bakken får I madbilletter og turbånd.

Turen til Bakken er for alle med familiemedlemskab (det vil sige søskende, forældre og det kræftramte barn). Bedsteforældre og personale på børnekræftafdelingerne er også velkommen.

Forplejning
Menuen er buffet på forskellige restauranter på Bakken. FMKB fordeler deltagerne på de forskellige restauranter indenfor tidsrummet 12-14. Drikkevarer er for egen regning. Vi kan ikke tilbyde isolationsområder i forbindelse med bespisning.

Er der opbakning til det vil vi som altid sørge for fælles bustransport fra Aarhus og Odense. bustransport er kun for deltagere med familiemedlemskab.

Busserne kører hjem igen kl. 17.00 (transportens varighed må forventes at være 3 timer til/fra Odense, ca. 4½ time til/fra Aarhus)

Lige indenfor Bakkens hovedindgang bliver der opstillet borde i tidsrummet 11.00 og 12.00, hvor man ved ankomst får udleveret en kuvert med spisebilletter og går videre til påsætning af turbånd, som foretages af Bakkens personale.
Turbånd påsættes af Bakkens personale og KUN indenfor dette tidsrum (kl. 11-12).

Bakkens forlystelser og boder er åbne fra kl. 11.00 – 23.00, men deltagerne er velkommen til at komme og gå, når de ønsker, efter turbånd er påsat og madbilletter udleveret. Vi henstiller til, at alle deltagere ankommer senest 12.00 for at få turbånd og madbilletter. Efter kl. 12 er det ikke muligt at få udleveret turbånd og madbilletter.

I tidsrummet 12.00-14.00 bestemmer man selv, hvornår man vil spise på den anviste restaurant, der står på de udleverede billetter. Der bliver serveret lækre familiebuffet i de restauranter, som kun har åbent for inviterede af FMKB mellem 12.00 og 14.00.
Der er mange som skal spise denne dag, så hvis der er optaget, når I kommer forbi jeres anviste restaurant, må I have lidt tålmodighed og evt. vende tilbage lidt senere for at spise.

Drikkevarer købes for egen regning og betales direkte i restauranten.

Tilmeldingsfrist
Tilmeldingen åbner 1. maj
Tilmeldingsfrist er den 1. august
Pris
Pris pr. deltager kr. 100
Efter tilmeldingsfristen er det ikke muligt at få tilbagebetalt deltagerprisen.

NB! Børn under 2 år deltager gratis medmindre de er tilmeldt fælles transport. Da er prisen kr. 100 for børn 0-2 år.
Børn under 2 år som IKKE skal med fælles bustransport skal tilmeldes pr. mail til cka@fmkb.dk inden 1. august

100,00kr.

8694 6930

Se Arrangør hjemmeside

Dyrehavevej 62
Klampenborg, 2930 Danmark
Se Sted hjemmeside

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på “Hent billetter”, kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Billetter vil være tilgængelig den 1 maj, 2024