FMKB inviterer til
Temadag for bedsteforældre
med foreningens psykolog Kirstine Lysgaard.
At blive bedsteforældre er for de fleste meget stort og betydningsfuldt. Livet får en helt ny dimension, og en masse opmærksomhed og omsorg bliver helt naturligt rettet imod barnebarnet. Når et barnebarn får kræft, rammes bedsteforældre derfor rigtig hårdt.
Bedsteforældre er samtidig ’dobbelt ramt’; idet både deres eget voksne barn (barnets forælder) og barnebarnet går igennem en meget svær og krævende tid. Barnebarnet skal igennem en målrettet og krævende behandling – ind imellem af flere års varighed, uden garanti for helbredelse. Det ‘voksne barns’ (bedsteforældrenes barn) liv ændres også med ét, og fokus bliver behandlingen samt medfølgende angst og bekymringer.
Hele situationen omkring barnebarnets sygdom medfører en lang række spørgsmål, bekymringer og overvejelser hos bedsteforældrene.
De fleste har stor lyst til at være til nytte:
Ofte ændres relationen til både voksne børn og børnebørn en periode, måske rykkes der tættere sammen eller der kommer større afstand, fordi familiens ressourcer bruges på behandlingen m.v.
I foreningen har vi erfaring for at de fleste bedsteforældre har stor glæde af at komme i kontakt med andre bedsteforældre, som er – eller har været i ’samme’ situation.
Hvem kan deltage?
Temadagen er tilrettelagt primært for bedsteforældre til et barn/ en ung, der enten er i behandling eller har afsluttet den intensive del af kræftbehandlingen indenfor de seneste ca. 3 år. Hvis der er ledige pladser, kan andre komme i betragtning.
Hvad skal der ske?
Formen på temadagen vil være en vekselvirkning imellem små korte oplæg ved foreningens psykolog og udveksling i plenum og grupper. Dagen vil indeholde en ’walk and talk’, så medbring tøj efter vejret.
Der vil også være rig lejlighed til uden for ”programpunkterne” at udveksle erfaringer med de øvrige deltagere
Deltagelse i dagen er gratis og omfatter også al forplejning i løbet af dagen.
Forplejning
Der serveres morgenmad ved ankomsten. Derud over er FMKB vært ved frokost og eftermiddagskaffe
Tid
Lørdag den 18. marts 2023 kl. 9.00 – 16.00
Sted
Jylland. Oplyses senere
Tilmelding
Skal ske nederst på siden inden den 1. marts 2023
Vær opmærksom på at der er begrænsede pladser.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, så kan du sende en mail til Kirstine Lysgaard på kirstine@fmkb.dk