Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Sommercamp 16+ i Holstebro

30 juni - 13:30 - 3 juli - 10:30

Sommeren nærmer sig, og vi har sammensat en uforglemmelig sommercamp for jer! Fra den 30. juni til 3. juli pakker vi taskerne og drager mod Holstebro, hvor vi skal bo på det hyggelige Hotel Nørreport. Her venter fire dage fyldt med sjove aktiviteter, hygge og masser af gode oplevelser.

Vi starter campen ud med en lækker frokost, inden vi lader kreativiteten få frit løb med keramik i byen. Om aftenen nyder vi et godt måltid og slapper af med hotelhygge – den perfekte start på campen.

Vi har også planlagt en dag med vandaktivtiteter! Med instruktører ved vores side dykker vi ned i svømmehallens dyb, før vi om eftermiddagen nyder en rolig stund på hotellet eller udforsker byens hyggelige gågade. Aftenen byder på en god middag og massere fællesskab og hygge!

Midtvejs på turen skal vi på opdagelse i Holstebros livlige gågade, før vi drager mod Fonagergård Aktivitetspark, hvor der venter sjov og konkurrence med fodboldgolf og meget mere. Aftensmaden nyder vi ude i det fri – måske med takeaway og solnedgang som kulisse.

Den sidste morgen starter med en hyggelig morgenmad, hvor vi siger farvel og på gensyn til en sommer fuld af minder!

Glæd jer til en fantastisk tur fyldt med sjove aktiviteter, masser af grin og tid til at nyde sommeren sammen. Vi kan ikke vente med at tage afsted med jer!

Mere info kommer frem mod campen.

Kærlige hilsener

Tanja & Thøger

Lidt praktisk information
Hvem: Weekenden er for unge på 16+, som enten har eller har haft kræft.

Pris: Det er gratis at deltage.

Transport: Du skal selv sørge for transport, kommer man i egen bil, så står man selv for parkering under campen.

Tilmelding: Send en mail til [email protected]

Ved tilmelding skal du oplyse:

  • Navn
  • Alder
  • Mobilnummer
  • Eventuelle forhold, vi skal være opmærksomme på (fx handicap, behov for hjælp til medicin, udtrætning eller andet relevant).

Detaljer

Start:
30 juni - 13:30
Slut:
3 juli - 10:30
Begivenhed Kategori:

Arrangør

FMKB
Telefon
86946930
E-mail
info@fmkb.dk
Se Arrangør hjemmeside