FMKB inviterer til en hyggelig og kreativ julekageworkshop i Viborg, hvor vi sammen skal fylde dagen med duften af jul, søde sager og masser af julehygge.
Denne gang får vi besøg af Joan, som nogle af jer måske kender. Hun vil dele ud af gode fif, tricks og idéer, så vores julekager kan få det helt rigtige jule-pift.
I år skal vi kaste os over julehuse! Vi skal bygge og pynte vores egne små julehuse og dekorere fine honninghjerter med masser af kreativitet og julestemning.
Har I en særlig kagehus-skabelon, I gerne vil bruge, må I meget gerne tage den med. Der findes masser af forskellige skabeloner på internettet, så måske finder I netop jeres drømme-julehus.
Husk at medbringe
- Evt. egen kagehus-skabelon
- Forklæde
- En transportkasse til jeres julehus
- Evt. kagedåser til honninghjerterne
Hvor og hvornår?
Lørdag den 5. december 2026 kl. 10.00–14.30
Toldboden 3, 8800 Viborg
Hvem kan deltage?
Arrangementet er for jer med familiemedlemskab i FMKB, dvs. alle, der bor i husstanden og er i amilie med det kræftrame barn (forældre, søskende og det barn, der har/har haft kræft)
Denne gang har vi desværre ikke mulighed for at invitere bedsteforældre med.
Forplejning
Vi sørger selvfølgelig for lidt godt til både store og små. Der vil være kaffe, te, juice, sodavand og sandwich til alle deltagere.
Husk at angive eventuelle madpræferencer ved tilmeldingen.
FMKB er vært ved én drikkevare pr. person – øvrige drikkevarer er for egen regning.
Tilmelding
Tilmeldingsfristen er den 22. november.
Der er et begrænset antal pladser, så skynd jer at melde jer til, hvis I vil være med til en hyggelig dag fyldt med juleduft, kreativitet, kage og godt selskab.
