Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Drengehørms-camp i Vildbjerg (Tilmeldingen åbner den 24. juli)

24 oktober - 19:00 - 26 oktober - 10:00

Kom med til Drengehørms-camp i Vildbjerg!

Foreningen inviterer endnu engang til en fantastisk Drengehørms-camp fyldt med action, sport og fællesskab! Hvis du er over 10 år, har eller har haft kræft, og elsker drengehørm og sjove aktiviteter, så er det nu, du skal tilmelde dig. Niveau og erfaring spiller ingen rolle – det vigtigste er, at du har ja-hatten på og er klar på en udfordring!

Campen afholdes traditionen tro på Vildbjerg Fritids- og Kulturcenter (Sports Allé 6, 7480 Vildbjerg), hvor vi har en hel weekend med fede aktiviteter i vente. Vildbjerg togstation ligger kun 250 meter fra stedet, så det er nemt at komme dertil.

I løbet af weekenden skal vi blandt andet dykke i svømmehallen med instruktører, teste vores præcision på Vildbjerg Skydebane og prøve kræfter med kørestolsrugby. Selvfølgelig bliver der også tid til håndbold i hallen med Magnus Bramming, professionel håndboldspiller og tidligere landsholdsspiller. Som noget ekstra har vi svømmehallen helt for os selv både fredag og lørdag aften – her kan vi give den gas i vandet eller bare slappe af efter en dag fuld af aktiviteter.

Vi glæder os til en weekend fyldt med sjov, fart over feltet og masser af drengehørm!

Vil du have en med?
Du er velkommen til at invitere din bror (+10 år), bedste ven (+10 år) eller din far med.

Tilmelding
Tilmeld dig ved at sende en mail til [email protected] – men skynd dig, for der er begrænsede pladser!
Tilmeldingen åbner den 24. juli, og sidste frist for tilmelding er fredag den 10. oktober.

Ved tilmelding skal du oplyse navnet på det barn, der er eller har været syg, samt navnet på den ledsager, der deltager (bror, ven eller far).

Har du spørgsmål?
Skriv gerne til os på [email protected] eller ring på 2074 6048.

Vi glæder os til endnu en uforglemmelig weekend i Vildbjerg!

Mathias, Signe & Thøger

Detaljer

Start:
24 oktober - 19:00
Slut:
26 oktober - 10:00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Arrangør

FMKB
Telefon
86946930
E-mail
info@fmkb.dk
Se Arrangør hjemmeside