Hestekræfterne blev sluppet løs, og der var mulighed for at race rundt i terrænet i de kraftige Land Rovers og Range Rovers. Derudover blev højt tunede og meget tunge militærkøretøjer vist frem, og alle kunne prøve en tur på foreningens egne Arctic Cat ATV (All Terrain Vehicle) på den lukkede bane.
FMKB sørgede dagen igennem for god og nærende forplejning til alle deltagere, så der hele tiden var energi til de mange aktiviteter.
TAK til alle deltagere for en oplevelsesrig- og solrig dag i det nordjyske, og TAK til Dansk Land Rover Klub, region Nordjylland, for endnu en god dag på Hvorup Kaserne i Nørresundby.
Det er 10. gang, at dette arrangement bliver afholdt, og hvert år er det et stort tilløbsstykke. Som altid er Action-dagen et lukket arrangement udelukkende med deltagere, som er inviterede af FMKB.
Se flere billeder i vores billedalbum Actiondag på Hvorup Kaserne på vores Facebook-side.