Familier med kræftramte børns Årsbilledet 2024 er et farverigt kunstværk lavet af skuespiller, foredragsholder, instruktør, forfatter Hella Joof.
Dette års kunstner har med sin varme, positivitet og farverige personlighed skabt et billede med titlen ”OS”, som vil lyse op, hvor end det bliver placeret.
Det er et billede med smil, varme og mangfoldighed.
Når et barn i en familie bliver diagnosticeret med kræft, er hele familien ramt. Udover barnet, har forældre, søskende og andre pårørende, behov for støtte og omsorg.
Alle har brug for afbræk fra sygdom og for stunder, hvor man bare kan være en familie og opleve noget rart sammen. Det kræver ekstra ressourcer og dem kan vi andre være med til at tilvejebringe. Jeg er beæret over at få lov til at bidrage som årets kunstner.- Hella Joof
Hella Joof er født den 1. november 1962 som datter af en gambisk far og en dansk mor. I 1990 uddannede hun sig til skuespiller ved Odense Teater.
Hella Joof er kendt for sine evner inden for både film, komik og litteratur, og så er hun kendt for sin skarpe humor og markante personlighed i den danske underholdningsbranche.
Hella Joof er desuden en succesfuld forfatter og har et stort antal bogudgivelser bag sig, bl.a. ’Båven om Gud’, Hellas ABC, Papmaché-reglen, Hundens bog m.fl.
“Årets kunstner” maler hvert år et støttebillede til Familier med kræftramte børn. Salget af støttebillederne går ubeskåret til organisationens arbejde.
Støttebillederne er udført af nogle fantastiske kunstnere. Bag de smukke kunstværker, er der nogle varme og empatiske mennesker, som uden vederlag stiller deres malerier til rådighed for Familier med kræftramte børn.
Vi vil gerne takke disse kreative mennesker, da vi gennem salget af deres billeder kan give alle de udsatte familier nogle positive oplevelser i en svær tid.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os
Følg arbejdet for kræftramte børnefamilier i Danmark