Kemo-Kasper er tilbage

Den velkendte helt Kemo-Kasper er vendt tilbage i et nyt univers. Ikke kun på en ny platform, men også i et nyt spil.

Måske kender du allerede Kemo-Kasper. Måske kender dit barn Kemo-Kasper, eller måske gør personalet på landet børnekræftafdelinger.

I 1991 udgav Familier med kræftramte børn (FMKB), i samarbejde med forfatter Helle Motzfeldt, bogen Kemo-manden Kasper og hans jagt på de sure kræftceller. Bogen er stadig aktuel i fortællingen om hvorfor kræftpatienter kan risikere at blive dårlig af kemobehandling.

Sidenhen blev bogen også til et computerspil, som blev overhalet af teknikken. Derfor har FMKB nu udviklet en Kemo-Kasper App. Appen indeholder to spil samt bogen i en ny tegneserieagtig udgave. Vil du hellere spille på computer, så er det også muligt i en ny forbedret version.

Forfatter Helle Motzfeldt er glad for at bogen stadig er aktuel og bruges rundt omkring på børnekræftafdelinger, i institutioner, skoler og andre steder, hvor børn kan få klarhed over hvad kemo-behandling egentlig er for noget, men hun havde ikke forestillet sig, at den lille helt stadig ville være aktuel i 2021:

Da jeg i sin tid skrev historien om Kemo-Kasper, havde jeg ingen tanke om at den skulle udgives i bogform. Den var udelukkende ment som en hjælp til min lille nevø og et forsøg på at forklare det ulogiske i at man kan blive syg af behandlingen.

I behandlerverdenen opererer man med begrebet compliance, der blandt andet vedrører patientens grad af forståelse for behandlingens virkninger og bivirkninger. Uden denne forståelse vil både krop og sind kunne modsætte sig behandlingen, i særdeleshed hvis den er forbundet med mange bivirkninger.

Det er svært for et lille barn at forstå, at der skulle være noget som helst godt i at få kvalme og kaste op, tabe sit hår og i det hele taget få det elendigt. Børn følger jo som regel tillidsfuldt med til selv ubehagelige og smertefulde behandlinger, hvis forældrene signalerer at det er det rigtige at gøre. Men jeg tror det er vigtigt at gøre alt hvad vi kan, for at give dem en forståelse for, hvorfor det er det rigtige. Hvis vi skal have denne her compliance.  Og så må vi prøve at finde et sprog de kan forstå.

Derfor lavede jeg den her lille historie til min nevø, så han måske kunne blive bedre venner med Kemo-Kasper, der jo umiddelbart er lidt klodset og kommer til at bide i de forkerte celler. Men han er også undskyldt, for han ser ikke så godt og han har de bedste intentioner og sammen vil de kunne overvinde de sure kræftceller.

Og jeg havde virkelig ikke forestillet mig at bogen stadig ville være aktuel i 2021.  Men jeg har jo ramt ind i et behov, der fortsat er gældende så længe der er små børn der kaster op af deres behandling, fortæller forfatter og psykolog Helle Motzfeldt.

Kemo-Kasper og den digitale verden

Kemo-Kasper er sidenhen også hoppet ind i den digitale verden, hvor to spil og en ny mere tegneseriepræget fortælling er tilgængelig fra både pc og som App til smartphones. Også den udvikling overrasker Helle Motzfeldt:

Altså, da jeg skrev den her historie, havde jeg lige fået min første elektriske skrivemaskine og hvis jeg skulle ringe til min nevø, var det på fastnet telefonen, så jeg kunne jo slet ikke have forestille mig at Kemo-Kasper kom ind i et nyt univers.

Jeg syntes det er så fint og også lidt vildt, at denne lille analoge Kemo-Kasper er blevet digital. Han er jo næsten et lille fortidsdyr, der har overlevet ind i den nye verden.

Helle Motzfeldt håber på bedre behandlingsmetoder i fremtiden:

Jeg håber virkelig at vi, her i den nye verden, vil kunne udvikle behandlingsmetoder mod kræft, der ikke har alle de meget alvorlige bivirkninger. Mennesker tager jo også skade af kræftbehandling. Nogle med væsentlig reduceret livskvalitet. Så der lever sandelig også en ambivalens inde i mig, når jeg har lagt navn til denne uforbeholdne hyldest til Kemo-Kasper.

Heldigvis er min nevø i dag en voksen mand, der er stor og stærk og ser glad ud. Jeg tror ikke han tænker så meget på Kemo-Kasper og på den tid, slutter den stolte forfatter.

Det kan Thomas Motzfeldt bekræfte. Selvom han i dag har det svært med lugten på et sygehus, har han heldigvis også gode minder fra tiden på Rigshospitalet.

Jeg var 4-5 år da det hele stod på og jeg husker Kemo-Kasper ganske godt. Det er en bog jeg mindes med glæde, en fin fortælling for mig om hvad der skete og hvorfor det var helt fint at være møg-syg hele tiden, for det var jo bare Kasper der hjalp mig. Da bogen blev udgivet og jeg så den første gang fik jeg et kæmpe chok, og var nødt til at fortælle mine forældre at det var helt galt. Kræftcellerne havde skiftet udseende. I den originale mindes jeg at de var små sure kruseduller, og nu var de blevet stjerneformede. Det havde jeg lidt svært ved at acceptere – også på fremtidige læseres vegne, da kræftcellerne jo var forkert lavet, fortæller Thomas, som dog er glad for at Kemomanden Kasper stadig hjælper børn, som rammes af kræft.

Det er ganske gratis at spille Kemo-Kasper

Du kan hente spillet til din telefon eller tablet i App-Store eller i Google Play. Du kan også spille direkte på computeren på linket https://fmkb.dk/spilkemokasper/

Se meget mere om FMKB’s nye Kemo-Kasper App på https://fmkb.dk/kemo-kasper/

Det er også her du kan læse eller hente Kemo-Kasper som E-bog eller pdf og bestille bogen hos foreningen Familier med kræftramte børn.

Carstens gode hjerte

Da Carsten blev 40 år den 28. maj 2021 var det ikke rødvin, men kemo han fik indenbords. Det er ikke første gang Carsten er ramt af kræft. Også som 12-årig fik Carsten kræftbehandling.

Telefonen ringer hos Foreningen Familier med kræftramte børn. I røret er den nu 40-årige Carsten Larsen fra Fyn. Han har i forbindelse med sin 40-års fødselsdag lavet en indsamling, som han gerne vil give videre til FMKB.  Hvorfor Carsten har valgt at donationen skal gives til FMKB er en historie, der er værd at fortælle. Det vidner nemlig om livsglæde trods modgang og ikke mindst en tro på at kræften kan overvindes.

Her er Carstens historie

Det er fredag den 28. maj. Carsten har 40-års fødselsdag. Denne gang bliver fejringen lidt anderledes end tidligere. Han ligger nemlig i en seng på Odense Universitetshospital (OUH) og venter på at den flydende væske i dropstativet ved hans side løber ind i kroppen. Carsten skal have kemo for den lymfekræft, som desværre har ramt ham. Igen.

Mens han ligger i sengen og får kemobehandling har han tid til at tænke over livet og på sin egen historie. Måske lidt spontant laver han et opslag på Facebook, hvor han fortæller sine venner og bekendte, at han i stedet for et dejligt glas rødvin, får 9. omgang kemo ud af 12. Carsten skriver, at selvom han nu er en voksen med kræft, så kan han stadig huske hvordan kræft hos et barn påvirker hele familien. Han blev nemlig ramt af kræft første gang som 12 – 13-årig.

Han opfordrer til at venner og bekendte donerer en skilling til hans indsamling, så han kan glæde familier med kræftramte børn. Så snart Carsten trykkede opslå på Facebook, begyndte telefonen at bippe for hver mobilepay donation han fik ind. I alt var der 111 af hans omgangskreds, som donerede penge til indsamlingen. Og det rørte Carsten dybt.

I dag er det 26 år siden Carsten sidst var i behandling første gang for lymfekræft på OUH. I et år var han afhængig af den væske, der skulle slå kræftcellerne ihjel og give ham livet. Det lykkedes.

At Carsten dengang, som ung teenager, blev helbredt, har givet ham et positivt livssyn og han ved han har været heldig. For selvom det er mange år siden, husker Carsten nogle af de andre indlagte på børnekræftafdelingen. Han husker en pige, som lå på gangen og modtog kemobehandling, mens hun sange ’jordbær med fløde på, det kan man ikke få…’. Han husker også en dreng, som havde fået amputeret noget af det ene ben, på grund af knoglekræft. Pludselig så han dem ikke mere. De klarede den ikke.

Men Carsten klarede den. Men han er bevidst om at i familier, der oplever at et barn får kræft, bliver ikke kun det ramte barn påvirket. Hele familiens hverdag ændres. Selv husker Carsten at han kunne høre sin far græde om natten.

Carstens gensyn med OUH har – på trods af årsagen, været godt. En dag hvor han skulle i behandling, stod pludselig en sygeplejerske fra barndommens indlæggelse foran ham. Hun kunne skam godt huske Carsten, så mange år efter. Nu var hun tilknyttet voksenafdelingen. Det fik Carsten til at mindes det søde og hjælpsomme personale på OUH’s børnekræftafdeling. De skabte en familiær og hjemlig hygge. Så godt som man nu kan på en afdeling med alvorligt syge børn.

I dag er Carsten gift med Dorte. Sammen har de børnene Carla på 4 år og Bjørn på 7 år. Begge børn ved at Carsten har kræft. På et skema på køleskabet følger de med i hvornår far skal have kemo og derfor kan være træt og dårlig. Men skemaet viser også at om få dage er far ovenpå igen, når bivirkningerne af behandlingen fortager sig.

Som barn læste Carsten i Helle Motzfeldts lille bog Kemo-Kasper og jagten på de sure kræftceller. Den bog har hans søn, Bjørn, haft med i skole og læreren har læst den højt for klassen. Lige nu er den lånt ud til en klassekammerat hvis mormor er ramt af kræft.

For en stund er Carsten aktive liv som selvstændig og fodboldtræner sat på stand by. Tiden skal bruges på familien og på at blive rask igen.

Og Carsten selv, ja hans positive livssyn er med til at han og familien kommer godt igennem kræftbehandlingen – igen.