20 års jubilæum hos FMKB

Den 1. januar 2025 kan Jakob Vibild fejre 20-års jubilæum hos FMKB.

Jakobs samarbejde med FMKB begyndte allerede i 2002 som ekstern sælger. I 2004 blev han ansat og stod for sponsorater samt foreningens overgang til det digitale med nyt navn, hjemmeside og webshop.

Siden har Jakob haft mange roller – fra at skaffe naturalier til aktiviteter som juletræsfester og idéudvikle projekter som salg af julekort, armbånd og pantindsamling. Han har også stået for digitale tiltag som onlinespillet med Kemo-Kasper og koordineret fondsansøgninger, en opgave han igen har ansvar for i 2023.

Jakob har været central i udviklingen af FMKB’s terminallegat og arbejder nu med Arv og Testamente, så FMKB er rustet som andre humanitære organisationer.

Privat er Jakob far til fire, maratonløber, teaterentusiast og musiker – med et særligt år dedikeret til butterfly hver dag.

Jakob siger om sit arbejde:
“Det er meningsfuldt at møde medlemmerne og se, hvordan vores arrangementer skaber åndehuller i deres hverdag. Tænk, at jeg har været med til det i 20 år.”

Fra kolleger og bestyrelse lyder en stor tak for dit engagement, din historie og dine kreative idéer.

Stort tillykke med jubilæet!