FMKB fokuserer særligt på unge. Vi tilbyder forskellige aktiviteter som Unge-camps og dagsevents for både unge under og over 16 år gennem vores Ungenet. Disse initiativer og aktiviteter er skræddersyet til unge, der enten har haft kræft eller stadig er under behandling. Vi lægger stor vægt på fællesskab, venskaber og erfaringsudveksling.
Vores Unge-Camps og Unge-netværk tilbyder et trygt rum for kræftramte børn og unge. Her får de mulighed for at møde andre, der har gennemgået lignende udfordringer, og som forstår de særlige vanskeligheder, det kan medføre at vende tilbage til en hverdag efter kræftbehandling. Vi har erfaret, at mange unge har brug for støtte til at opbygge og vedligeholde relationer efter et kræftforløb, hvilket vi aktivt arbejder med og støtter op om gennem vores camps og netværk.
Vi tilbyder to forskellige Unge-camps: en for de 10-15-årige og en for dem over 16 år. Deltagelse i disse camps har vist sig at styrke de unges selvværd og hjælper dem med at skabe varige relationer med jævnaldrende, der har været igennem lignende oplevelser.
Vores camps ledes af Trine som er ergoterapeut, Thøger som er lærer samt Tanja som er sygeplejerske. De har alle stor erfaring med at arbejde med unge og støtte deres sociale og personlige udvikling. Ligeledes får vi et særligt kendskab til de unge gennem camps, hvilket muliggøre at vi kan hjælpe dem i forhold til fx udtalelser i forbindelse med kommunale ansøgningsprocesser samt støtte dem gennem uddannelsessystemet.
Sammen planlægger og arrangerer de aktiviteter, der styrker netværket blandt foreningens unge. Derudover har vi et frivilligt korps af unge, der hjælper til ved nogle camps.
De hjælper alle med at skabe sociale kontakter (herunder faciliterer de sociale medier, som fælles kommunikationsplatforme mellem deltagerne og camp-events). De forsøger at inkludere alle deltagere i et fællesskab med andre unge i samme situation og holder et vågent øje med trivsel og evnen til at deltage i fællesskabet.
FMKB har også en gruppe unge, som vi kalder ‘Unge-netværket 16+”.
“Unge-netværket 16+” er en gruppe for unge, der er fyldt 16 år, hvor vi bedst muligt støtter og styrker de unge såvel personligt som socialt og forsøger at være medspillere i forhold til at skabe trivsel og støtte under igangværende uddannelsesforløb i hverdagen.
Unge-netværket 16+ deltager også i Unge-camps og der er flere gange årligt være dags- og aftenevents, hvor netværket mødes for at hygge, snakke og danne/fastholde venskaber. Unge-netværket 16+ er for alle foreningens unge i alderen 16+, som har eller har haft kræft. Gruppen understøttes via sociale medier, hvor der skrives individuelt og fælles ud kontinuerligt og som administreres af foreningen.
Samt Johan Schrøders Fond
og Jubilæumsfonden
Følg arbejdet for kræftramte børnefamilier i Danmark