Som noget nyt har Familier med kræftramte børn fra 1. oktober 2020 en socialrådgiver tilknyttet til foreningen.
Socialrådgiver Bente Keldsen vil fra 1. oktober tilbyde støtte til familier, som har behov for en bisidder, sparring, rådgivning om muligheder og rettigheder i samarbejdet med kommunale myndigheder.
Bente har stor faglig kompetence indenfor serviceloven, forvaltningsloven og retssikkerhedsloven og kan også hjælpe med gennemgang af breve fra myndigheder, så familier opnår forståelse af den lovtekst, der måske kan virke uoverskuelig.
Noget af det, Bente kan hjælpe med er
- søge tabt arbejdsfortjeneste
- læse og vurdere afgørelser
- klage over afgørelser
- søge merudgifter
- generel råd- og vejledning
- aktindsigt
- vejlede om serviceloven
- samtykkeerklæring
Al kommunikation, både mundtligt som skriftligt, mellem familierne og Bente vil foregå i fortrolighed og som socialrådgiver har hun selvfølgelig tavshedspligt.
Hvordan kan socialrådgiveren hjælpe?
Familier, som har behov for FMKB’s socialrådgiver-hjælp har flere forskellige muligheder:
- Kontakt Bente i den åbne træffetid hver mandag kl. 20.00 – 21.00 på tel. 42 72 29 87. Her svarer Bente på korte opklarende spørgsmål.
- Send en mail til bente@fmkb.dk med dit spørgsmål eller uddyb dit behov for hjælp.
- Har du brug for Bente i en sag, som bisidder, til at udarbejde dokumenter m.m., så send en forespørgsel til info@fmkb.dk. Da vil bestyrelsen afgøre om I kan få bevilliget tid og evt. hvor mange timer bevillingen lyder på.
- Tjek de 10 gode råd fra socialrådgiveren.
- Læs socialrådgiverens klummer i nyhedsbrevet.