PRESSEMEDDELELSE
Muggen Ræv figur skaffer donation til FMKB!
Hvordan hænger rapperen Johnny Hefty – aka Muggen Ræv – sammen med Familier med kræftramte børn?
Kunstneren Søren Stradel, som er dedikeret til at male, bygge og være kreativ, har i en længere årrække lavet custom produkter fordelt på mange forskellige kreative områder. Samtidig med at Søren Stradel har udfoldet sig kreativt, har han haft mulighed for at samle større beløb ind til støtte af forskellige organisationer. Når auktionen med figuren Muggen Ræv slutter torsdag den 30. september går hele donationen til Familier med kræftramte børn.
Mit fokus skyldes at jeg i december 2020, få dage før jul, blev jeg kontaktet af en far som gerne ville bestille en gave til hans kræftramte søn som på daværende tidspunkt var på hospice. Drengens eneste ønske til jul var en af mine custom Jason Voorhees masker som hans far og ham havde været hos mig for at købe hvert år op til halloween de foregående 3 år. Drengen var bevidst om at han ikke kommer til at opleve næste halloween, ergo var dette hans eneste ønske for julen.
Jeg smed omgående alt hvad jeg havde gang i af projekter, arbejdede hele natten og næste morgen kunne jeg ringe til faren og fortælle at den nu var klar til afhentning og at den naturligvis ville være min gave til drengen.
Den følelse jeg sad med der, at jeg kunne rent faktisk gøre noget for at bringe lidt glæde ind i en familie som havde det særdeles hårdt i en meget svær tid, det gjorde noget stort følelsesmæssigt for mig. Da jeg samtidig satte mig ind i at Familier med kræftramte børn er en selvstændig organisation uden nogen offentlig støtte, så var jeg på ingen måder i tvivl om hvor mit fremtidige fokus kommer til at være, fortæller Søren Stradel.
Hos Foreningen Familier med kræftramte børn (FMKB) glæder bestyrelsesformanden Tommy Brøgger sig over den gavmildhed, Søren Stradel viser foreningens medlemmer.
”Familier med kræftramte børn” er en selvstændig, landsdækkende organisation hvis væsentligste formål er at yde støtte til kræftramte børn, unge og deres familier, så alle kommer bedst muligt igennem en svær tid. Det gør vi ved at skabe aktiviteter og tilbud til både det kræftramte barn og hele dennes familie. Som organisation kan vi skabe disse tilbud gennem donationer fra virksomheder samt private fonde. I FMKB er vi glade for at Johnny Hefty (aka Muggen Ræv) har indvilliget i at være ’støttefigur’ for FMKB. At Søren Stradel vælger at donationen skal gå til FMKB, berører os dybt og vi er yderst taknemmelige for den flotte gestus. Jeg kan kun opfordre til at så mange som muligt deltager i auktionen, slutter FMKB ’s bestyrelsesformand.
Tirsdag den 28. september starter auktionen af figuren Muggen Ræv. Johnny Hefty har signeret figuren, som du altså kan byde på fra på tirsdag kl. 19, på Facebooksiden Customized By Ke-4 O’Horror. Auktionen slutter torsdag den 30. september kl. 21.00.
Se også Søren Stradels Instagram customized_by_ke4_ohorror.
Billedtekst: Johnny Hefty signerede figuren Muggen Ræv inden han skulle spille koncert sammen med Jøden i Vega i sidste uge.
Yderligere info: Bestyrelsesformand Familier med kræftramte børn, Tommy Brøgger, tel. 20126930, tommy@fmkb.dk eller event manager og kommunikationskoordinator hos FMKB Charlotte Kastbjerg tel. 86946930, cka@fmkb.dk