Familier med
kræftramte børn

Fagweekend: London was GREAT

Underground, Oxford Street og stort indblik i engelsk sprog og kultur er blot et lille udpluk af de ting de to lærere, Line Helle Lauritzen og Thøger Rasmussen, præsenterede de unge for.

london
Tidligere kræftramte unge har i efterårsferien besøgt London og fået åbnet øjnene op for den fantastiske by og dens muligheder.

“For os har det været vigtigt at give de unge en oplevelse af London som metropol, og det har været helt ubeskriveligt godt at se, hvordan de unge har suget kultur, sprog og sammenhold til sig. Det har virkelig været AMAZING at se, og det bekræfter mig i, at det uddannelsestiltag, vi afprøver gennem det næste år, er meningsfuldt og særdeles værdifuldt for de unge” siger lærer Thøger Rasmussen.

Og de deltagende unge fra turen er enige. “Vi har på denne tur gjort de ting, som vi altid gerne har villet gøre. Vi har set og oplevet, været på café, shoppet og følt os som en del af fællesskabet – alt det som mine klassekammerater har talt om, det kan jeg nu tale med om” siger Marie, deltager i turen.

Tak for oplevelserne og vi ses til næste fagweekend, hvor tysk er på skemaet.