For at komme i betragtning til at modtage et Glædeslegat er det en forudsætning, at familien på ansøgningstidspunktet er påvirket af at have eller have haft et kræftsygt barn. Barnet er således enten i intensiv behandling eller mærkbart påvirket af sin kræftsygdom. Familier, der for nyligt har mistet et barn, kan også ansøge.
Foreningen stiller ingen specifikke krav om beløbets anvendelse, blot skal det naturligvis (også) være til glæde for det kræftramte barn. Beløbet er skattefrit.