Julen er for mange forbundet med glæde og traditioner, og med stor hjertevarme inviterer Familier med kræftramte børn igen i år til de traditionsrige- og velbesøgte juletræsfester i Slagelse, Brovst og Herning.
FMKBs juletræsfester har været en tilbagevendende begivenhed i foreningens historie, og det at sprede glæde til så mange børn og familier er nøjagtig det, som foreningen dagligt arbejder med- og for. Juletræsfesterne udgør nemlig kun en lille brøkdel af de ca. 120 aktivitetsdage, som årligt tilbydes til børn og unge samt deres familier. Julestemningen har bredt sig i Brovst og Slagelse, og i den kommende weekend venter Herning.
Julemad, julegodter, julegaver samt julestemning – fra alle os til alle jer!