DR.dk oplyser her til formiddag, at der nu er faldet dom i sagen mod en 30-årig mand, som har svindlet sig til midler ved at oprette en forening, som han kaldte “Foreningen for danske kræftramte børn” og “sælge” sponsorater til denne forening under foregivelse af, at pengene skulle gå til kræftramte børn.
I Familier med kræftramte børn (FMKB) har vi siden 2017 kæmpet med de negative konsekvenser af navneligheden mellem de to foreninger, og bestyrelsen i FMKB er lettede over, at der er blevet sat en retslig stopper for denne mand og hans virksomhed.