Når barnet vender tilbage til skolen – rettigheder

Når et barn vender tilbage til skolen, kan det være en stor omvæltning – både fagligt, socialt og personligt. Nogle familier oplever, at barnet har senfølger efter kræftforløb så barnet ikke

nødvendigvis vender tilbage med de samme forudsætninger.

Skolens ansvar

Når barnet vender tilbage til skolen, har skolen en vigtig opgave i at skabe de rette rammer for, at barnet igen kan blive en del af undervisningen og fællesskabet.

Efter folkeskolelovens § 3 skal undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det betyder blandt andet, at undervisningen skal

differentieres – børn skal ikke nødvendigvis undervises ens, fordi de ikke har de samme forudsætninger.

Specialundervisning: “Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger.”

Skole – hjem samarbejde

Først bør der være et møde mellem skole og hjem, med deltagelse af klasselærer og/eller

relevante lærere, skoleleder, ”personale fra SFO”, jer forældre, og barnet afhængigt af alder og modenhed.

Formålet med mødet er forståelse for barnet oplevelse af udfordringer, hvordan barnet fungerer i skolen, faglige og sociale vanskeligheder og hvilke tiltag barnet har behov for, for at hjælpe barnet tilbage. Alle aftaler bør dokumenteres skriftligt, derudover børn forældre sikre sig referater af møder, handleplaner, beskrivelse af indsatser og evaluering af indsatserne.

Dokumentationen er vigtig, hvis der senere skal træffes beslutning om specialundervisning.

PPR kan udarbejde en PPV

En PPV (vurdering) skal blandt andet belyse barnets faglige forudsætninger, barnets

vanskeligheder, barnets trivsel, behov for støtte, hvilke undervisningsmæssige tiltag der er nødvendige.

PPR (rådgivning) kan indhente oplysninger fra skolen, forældrene, barnet, relevante fagpersoner, observationer i skolen. (husk barnet har ret til bisidder ved samtale)

Hvis skolen ikke reagerer på bekymringerne, kan forældrene selv kontakte PPR og beskrive

situationen. Det er en fordel, at vedlægge dokumentation, som beskriver barnet udfordringer, det kan være lægelige oplysninger om senfølger, beskrivelser fra hospital eller behandlingsforløb, kommunikation med skolen via Aula, beskrivelser af barnets udfordringer og egen beskrivelse, hvordan barnet er hjemme.

Der kan være ventetid på en PPV. Men mens familien venter, må skolen ikke lade situationen stå stille. Skolen har fortsat ansvar for at støtte barnet og skal arbejde videre med relevante tiltag i samarbejde med familien. En ventetid på PPR fritager ikke skolen for ansvaret for barnets undervisning og trivsel.

Hvornår bliver det en sag om specialundervisning?

Når et barn ikke længere kan få dækket sine behov inden for den almindelige undervisning, skal kommunen tage stilling til, om barnet har behov for specialundervisning eller et

specialundervisningstilbud. Det kan eksempelvis være specialpædagogisk støtte, specialklasse, e specialskole.

Det afgørende er ikke kun, om skolen har prøvet forskellige indsatser, men om barnets faktiske undervisningsbehov kan dækkes med den støtte, barnet får.

Indsats vs afgørelse

Eksempel:1 indsats

Skolen aftaler med familien:

“Vi giver barnet ekstra matematiktræning to gange om ugen i 10 uger og evaluerer herefter.” Dette er normalt en pædagogisk indsats.

Skolen skal informere forældrene, samarbejde, dokumentere indsatsen, og evaluere effekten.

Eksempel 2: afgørelse

En PPV beskriver et betydeligt støttebehov. Forældrene ønsker specialundervisning. Kommunen beslutter:

“Barnets behov vurderes dækket i almenklassen med 2 timers specialpædagogisk støtte ugentligt.”

Her tager kommunen stilling til barnets ret til specialpædagogisk bistand. Det er derfor en afgørelse, og forældrene har krav på en skriftlig afgørelse, en konkret begrundelse, oplysninger om hvilke forhold der er lagt vægt på, og klagevejledning.

Klage over afgørelsen

Der kan som udgangspunkt klages over afgørelser om henvisning til specialundervisning, afslag på specialundervisning, omfanget af specialundervisningen, og ændring eller ophør af et specialundervisningstilbud.

Klagen sendes normalt til kommunen, som først skal genvurdere sagen. Hvis kommunen

fastholder afgørelsen, sendes sagen videre til Klagenævnet for Specialundervisning. Klagen skal som indsendes inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen, hvis der ikke står andet.

Barnet skal inddrages i processen

Et barn, der har været igennem et alvorligt sygdomsforløb, har ofte egne oplevelser af hvad der er svært, hvad der hjælper, hvordan skolen føles, og hvordan barnet ønsker at være en del af fællesskabet. Barnets alder og modenhed har betydning for, hvordan barnet høres, men barnets perspektiv skal indgå i vurderingen. Husk det er vigtig for barnet at være tryg og måske have behov for bisidder.

Ni timers reglen

Tidligere fungerede 9-timers-reglen som en ret skarp grænse: Elever med behov for støtte i mindst 9 undervisningstimer om ugen var som udgangspunkt omfattet af reglerne om

specialundervisning, mens støtte under 9 timer blev betragtet som en del af almenundervisningen.

Med ændringerne af folkeskoleloven er fokus i højere grad flyttet fra antallet af støttetimer til

barnets undervisningsbehov. Kommunen kan derfor ikke alene afgøre sagen ud fra, om

støtten er under eller over 9 timer. Hvis barnet har behov for specialpædagogisk bistand, kan der være tale om specialundervisning, selv om støtten ikke opgøres som 9 timer på den traditionelle måde.

Retten til bisidder og/eller partsrepræsentant

I møder med skole og kommune har forældre mulighed for at tage en bisidder med. Forældre kan også vælge en partsrepræsentant, som kan hjælpe med at varetage sagen. Det kan være en stor hjælp i komplekse sager, hvor der både indgår sundhedsmæssige oplysninger, skolefaglige vurderinger og juridiske spørgsmål.

K-meddelelser om praksis fra klagenævnet

Disse kan være relevante for familier med børn i forskellige aldre – fra førskoleområdet til ungdomsuddannelser. Meddelelser fra klagenævnet

Det er relevant at læse K-meddelelse nr. 5 og nr. 33, da de er relevant i forhold til specialundervisning.

For medlemmer af FMKB kan socialrådgiver Bente kontaktes på [email protected] eller på tlf.: 42 72 29 87 for yderligere.