Tabt arbejdsfortjeneste § 87 Barnets lov:
Man har ikke ret til ferie, mens man er på tabt arbejdsfortjeneste.
Har du feriepenge til gode fra arbejdsgiver kan man enten få det overført til næste år eller få dem udbetalt efter ferieperiode udløbet fx 31. december.
Principafgørelse 11-15: Når feriegodtgørelse udbetales som følge af en feriehindring, har der ikke været afholdt ferie. Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste skal derfor ikke nedsættes med udbetalinger.
Der udbetales 1 % i maj måned fra foregående års bruttobeløb som ferietillæg. Der udbetales 12½ % i ferietillæg, når tabt arbejdsfortjeneste ophører for indeværende år og foregående år-
Ledig a-kasse:
Hvis man ikke har feriepenge til gode, så er det muligt at holde ferie på feriedagpenge, og i den periode er man fritaget for jobsøgning. Hvis du er i tvivl så kontakt a-kassen.
Jobafklaringsforløb og ressourceforløb:
I et jobafklaringsforløb har du ret til 5 ugers ferie med ressourceforløbsydelse, når du har modtaget ydelsen i 12 sammenhængende måneder. Ferien skal aftales med din sagsbehandler, så den ikke påvirker forløbet. Hvis du har optjente feriepenge til gode eller ferie med løn fra en arbejdsgiver, skal disse som udgangspunkt bruges først. Du må gerne rejse til udlandet i ferien, men det kræver det er aftalt med din sagsbehandler, og få godkendelsen skriftligt. Ferien skal normalt holdes inden for 12 måneder efter, den er optjent. Holder du ferie uden aftale med jobcentret, kan du risikere at miste din ydelse i perioden. Derfor er det vigtigt at planlægge ferien i god tid og sikre, at den ikke falder sammen med møder, behandling, praktik eller andre aktiviteter i dit forløb. Det er Kommunen der bestemmer om du må holde ferie. Der kan selvfølgelig klages, men hvis den skal i ankestyrelsen, vil det ca. tage 8-12 måneder, ingen du får afgørelsen derfra.
Der kommer nye regler vedr. ferie når jobafklarings- og ressourceforløb udfases og fjernes fra lovgivningen. Der er endnu ikke lovgivet hvordan. Fremadrettet bliver ressourceforløb og jobafklaring erstattet af kontanthjælp og reduceret sygedagpenge.
Kontanthjælp:
Hvis du modtager kontanthjælp eller aktivitets-/uddannelseshjælp, har du mulighed for at holde op til 4 ugers ferie med ydelse, når du har modtaget hjælpen uafbrudt i 12 måneder. Ferien skal aftales med sagsbehandler senest 14 dage før feriens start. Du kan holde ferien
enkelte dage eller sammenhængende uger, men du må højst holde to ugers sammenhængende ferie ad gangen. I ferieperioden skal du ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Perioden følger den dato der blev søgt om kontanthjælp, så et år kan fx fra 7. maj år xx til 6. maj året efter.
Ferien skal afholdes inden for 12 måneder og kan som udgangspunkt ikke overføres til næste periode. Du må gerne rejse til udlandet under ferien, hvis den er godkendt af jobcenteret, bed om en skriftlig godkendelse. Aftal ferien med din sagsbehandler i, ellers risikerer du at miste retten til ydelse i den periode, hvor du holder ferie.
Sygedagpenge:
Man har ikke ret til ferie, når man er på sygedagpenge. Hvis man skal have sine feriepenge udbetalt, hvis man har været feriehindret, så gælder principafgørelse 11-15. Det er muligt at lave en aftale med sagsbehandler om at holde ferie og komme tilbage til på sygedagpenge, men det er risikabelt, da risikoen er man ikke kan fortsætte sit forløb. Kan ikke anbefales. Hvis man holder ferie, uden det er aftalt med sagsbehandler og får sine feriepenge udbetalt, er det det samme, som at raskmelde sig. Tag fat i jeres sagsbehandler eller fagforening for afklaring om ferie.
Merudgifter til ferie:
Barnets lov § 86 og serviceloven § 100
I forbindelse med ferie, er det muligt at søge merudgifter til det barn – den voksne det drejer sig om, hvis der er ekstra udgifter jf. forsikring, hjælpere, billetudgifter, handicapvenlige overnatninger hvis der er behov for dette, ekstra transportudgifter til handicapbil. Indgangsbillet, billetter til fly, hotel mv., hvis der er hjælpere med. I forhold til voksen skal det være en BPA ordning efter § 96, og der kan søges dispensation ved kommunen ved en § 95 ordning.
Vigtigt at være i god tid med ansøgning, for der kan være lang sagsbehandlingstid ved kommunerne.
Send mail til [email protected] med spørgsmål og Bente vil kontakte dig eller send mail direkte til FMKB på mail [email protected], som videresender mail.