Artikel 32 – Opstart af samarbejde med kommunen

Oftest er der en socialrådgiver på sygehuset, som kan hjælpe med den første kontakt til kommunen omkring tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter, når et barn får en diagnose.

Sygehuset kan underrette kommunen om alvorlig sygdom, så kommunen kan sætte ind tidlig for støtte til barn og familien. En underretning skal kommunen reagerer på, og derfor kontakte jer. Det er absolut positivt, så familier kan få hjælp og få oplyst rettigheder hurtigst muligt.

Hvad gør man så i de tilfælde, hvor der ikke er en socialrådgiver på sygehuset eller der ikke er underrettet?

Kommunen har vejledningspligt i forhold til forvaltningsloven § 7 stk. 1, når du henvender dig til en forvaltning for fx tabt arbejdsfortjeneste eller kompensationsydelse. Det er god forvaltningsskik at vejlede og rådgive borgere, så borger kan få den rigtige information og derved få mulighed for at få den rigtige hjælp og støtte hurtigst muligt.

Den forvaltning man opsøger, skal så vidt muligt henvise til rette instans, hvis det ikke er deres sagsområde, der bliver spurgt ind til. Link for yderligere viden: #5 Vejledning | Folketingets Ombudsmand

For at få en sag optaget i systemet ved kommunen og få hjælp og støtte hurtigst muligt, kan der laves en direkte ansøgning om fx tabt arbejdsfortjeneste. Den ansøgning skal/kan sendes digitalt til kommunen, og kommunen skal reagerer på en sådan ansøgning. Hvis der ikke er respons efter 8 hverdage, så kontakt dem både skriftligt og mundtligt, for at høre, om den er modtaget. Kommunen har oplysningspligten og derfor skal kommunen kontakte jer for yderligere information, så de kan oplyse sagen tilstrækkeligt. Derefter skal de lave en afgørelse. Inden afgørelsen har borger ret til at vide, hvilken dokumentation der er vurderet ud fra og partshøres i dokumentationen. Har man yderligere tilføjelser, kommentarer eller fakta rettelser, så er det her, der skal reageres. Først efter partshøringen kan kommunen lave afgørelse. I afgørelsen skal der være faglig begrundelse for afgørelsen, henvisning til lovgivning og klagevejledning.

Det kan være svært at vide, hvad der skal skrives i den første kontakt til kommunen og derfor er der nederst i dette skriv en skabelon, som kan ændres i, så det passer nøjagtig til jeres situation. Ligeledes er der er en skabelon til merudgifter.

Skabelon til merudgifter:

Skabelon til første kontakt til kommunen

Send mail til [email protected] med spørgsmål og Bente vil kontakte dig eller send mail direkte til FMKB på mail [email protected], som videresender mail.