Sygehuset bevilger behandlingsredskaber ved § 74 i sundhedsloven og kommunen bevilger hjælpemidler/forbrugsgoder ved §§ 112 og 113 i serviceloven.
Der er situationer, hvor der er behov for midlertidige hjælpemidler/forbrugsgoder. Et eksempel kan være, at et barn kan klare sig indendørs i hjemmet, men familien skal på ture ud af huset, i skoven, sommerland, zoo, ferie mv., så kan der søges om hjælpemidler (kørestol grundet ondt i benene) efter § 113 b, hvis barnet er i målgruppen for §§112 og/eller 113.
.
Jeg vil tage fokus på midlertidige hjælpemidler:
- Være målgruppe for §§ 112 og/eller 113
- Brug for et hjælpemiddel for en periode grundet funktionsnedsættelse
- Hvis funktionsnedsættelsen senere viser sig at være varig, kan der søge efter §§ 112 og 113
- Beskrivelse af behov og hvorfor der er et behov
- Spørg om sagsbehandlingsfrist, da kommunerne har forskellige frister på §113 b
- Kommunen indhenter dokumentation fra fx sygehus om borgers funktionsnedsættelse
- Ret til afgørelse og der skal stå i afgørelsen, hvor længe perioden er
- Hvis det er afslag er der retten til at klage (inden 4 uger til pågældende kommune)
- Der er ingen egenbetaling, hverken ved hjælpemiddel eller forbrugsgode
- Hvis kommunen siger, det ikke kan lade sig gøre at få hjælpemiddel/forbrugsgode, da det er en ‘kan lov’, skal i bede om en skriftlig afgørelse. Det har i krav på.
Ønskes der yderligere information om ovenstående emner, kan Bente kontaktes på tlf. 42 72 29 87 eller mail bente@FMKB.dk.