Årets kunstner 2025 Leif Sylvester

Det er med stor glæde, at vi kan præsentere kunstneren bag FMKB’s årsbillede for 2025. Årets kunstner er ingen ringere end den sprudlende og alsidige multikunstner Leif Sylvester Petersen!

Leif Sylvester er et navn, der vækker genklang i mange hjerter – både som skuespiller, musiker og gøgler

Billede af Leif Sylvester: En der rækker hånden frem

Motivet hedder EN DER RÆKKER HÅNDEN FREM, men det kunne lige så godt have heddet TAK FOR DET. Det synes jeg passer perfekt til formålet. Plakaten skal nemlig sendes ud til dem, der støtter og hjælper familier med kræftramte børn.

Om dette års kunstner

Leif Sylvester Petersen (født 18. april 1940 i København) er en dansk kunstmaler, grafiker, musiker og skuespiller. Han er oprindeligt udlært som tømrer, men har sideløbende arbejdet som udøvende musiker og kunstner.

Debuten skete sidst i 1960’erne, da han på kunstnernes efterårsudstilling blev dybt skuffet over lanceringen af den etablerede kunst. Det samme var Erik Clausen og sammen begyndte de at udstille på gaderne og efterhånden også at optræde med samfundssatirisk gøgl. Sylvester blev ved at lave billedkunst, men samtidig blev han mere involveret i teater og musik. Clausen & Petersen lavede en række plader og Sylvester dannede bandet Sylvester og Svalerne, som også udgav flere plader.

Vores tidligere kunstnere

“Årets kunstner” maler hvert år et støttebillede til Familier med kræftramte børn. Salget af støttebillederne går ubeskåret til organisationens arbejde.

Støttebillederne er udført af nogle fantastiske kunstnere. Bag de smukke kunstværker, er der nogle varme og empatiske mennesker, som uden vederlag stiller deres malerier til rådighed for Familier med kræftramte børn.

Vi vil gerne takke disse kreative mennesker, da vi gennem salget af deres billeder kan give alle de udsatte familier nogle positive oplevelser i en svær tid.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os