Unge Camp 16+ | 25. februar – 28. februar 2027
Er du klar til nogle dage med afslapning, fællesskab og hyggelige oplevelser? Så glæder vi os til at invitere dig med på årets første Unge Camp for 16+ gruppen!
Denne gang går turen til Houstrup Strand, hvor vi har fundet et skønt feriehus med masser af muligheder for både afslapning og sjov. Her er der blandt andet stor pool, jacuzzi og sauna – så der bliver rig mulighed for at komme helt ned i gear.
Vi har sammensat nogle dage, hvor der er god tid til at være sammen, lære nye mennesker at kende og skabe gode minder. Du behøver ikke kende nogen på forhånd eller have særlige forventninger til dagene. Du skal bare komme, som du er.
Vi kan blandt andet se frem til:
- Afslapning og sjov i poolen, jacuzzien og saunaen
- Hyggelige aktiviteter, spil og masser af grin
- Gode snakke og fælles oplevelser
- Lækker mad og hyggelige stunder omkring bordet
- Nye bekendtskaber og tid til at styrke de venskaber, der allerede er opstået
Og som noget ekstra har vi selvfølgelig også en lille overraskelse i ærmet, som vi glæder os til at dele med jer undervejs på campen!
Det vigtigste er ikke, hvad vi skal nå, men hvem vi skal dele dagene med. Vi håber derfor, at du har lyst til at være med til fire dage med fællesskab, gode oplevelser og masser af hygge.
Vi glæder os til at se jer!
Mvh.
Thøger, Signe og Tanja
Lidt mere lavpraktisk
Hvem:
Weekenden henvender sig til unge fra 16 år og opefter, som alle har eller har haft kræft. Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at sende din tilmelding.
Tidspunkt:
Fra torsdag den 25. februar kl. 18.00 til søndag den 28. februar kl. 10.30.
Pris:
Gratis.
Transport:
Du skal selv stå for transport til og fra campen.
Ring eller skriv endelig, hvis I har spørgsmål.
Tilmelding:
Tilmeld til [email protected]
Ved tilmelding skal I oplyse:
- Navn
- Alder
- Mobilnummer
- Om der er noget, vi skal være særligt opmærksomme på – fx handicap, behov for hjælp til medicin, udtrætning eller andet, der kan være relevant for os at kende til.
