Tag med på en hyggelig, kreativ og oplevelsesrig ungecamp i smukke Kolding – en weekend fyldt med fællesskab, grin og gode minder.
Vi starter med at mødes på Comwell Kolding, hvor weekenden skydes i gang med lækker aftensmad, afslappet stemning og masser af aftenhygge. Her lærer vi hinanden bedre at kende, griner og lander i campstemningen sammen.
Lørdagen byder på en skøn start med brunch på hotellet, inden vi tager på eventyr og oplever historiske Koldinghus. Herefter går turen ned gennem byen med tid til at udforske gågaden, kigge i butikker og bare nyde fællesskabet.
Vi fortsætter dagen med caféstemning og kreativ fordybelse, når vi designer og laver vores egne smykker hos Kreasjoner – en aktivitet, hvor både fantasi og personlig stil får plads. Efter en pause på hotellet samles vi igen til aftensmad og en aften fyldt med hygge, brætspil og gode samtaler.
Søndag runder vi weekenden af i roligt tempo med fælles oprydning, endnu en hyggelig brunch og et varmt farvel – fyldt med nye minder, nye relationer og lysten til at ses igen.
Der kan forekomme små ændringer inden campstart.
Vi glæder os til at se jer!
Tanja & Thøger
Lidt mere lavpraktisk
Hvem: Weekenden henvender sig til unge i alderen 16+, som alle har eller har haft kræft. Der er et begrænset antal pladser.
Sted: Vi starter weekenden fredag den 1. maj kl. 18.00 på Comwell Kolding (Skovbrynet 1, 6000 Kolding).
Weekenden slutter igen søndag den 3. maj kl. 10.30.
Tidspunkt: Fra fredag den 1. maj kl. 18.00 til søndag den 3. maj kl. 10.30.
Pris: Gratis.
Transport: Du skal selv stå for transport, men det er oplagt at koordinere kørsel.
Tilmelding: Senest den 14. april 2026 til [email protected].
Ved tilmelding skal I oplyse navn, alder og mobilnummer samt, hvis der er noget, vi bør være opmærksomme på, fx handicap, behov for hjælp til medicin, udtrætning eller andet, der kan være relevant for os at kende til.
Kh.Tanja & Thøger
