Vil du være publikum i DR-Byen til finalen i Stjerneklar? Så har du chancen nu!
Fredag den 2. juni er der på DR TV finale i Stjerneklar, men du og din familie (KUN mor, far og søskende på min.12 år) har mulighed for at komme i studiet og opleve finalen på tætteste hold! Tilbuddet gælder kun familier med familiemedlemskab og børn skal være min. 12 år.
Praktisk og VIGTIG information
Publikum lukkes ind i to hold kl. 18 og kl. 18.30 (vil fremgå af billetten)
Man skal være minimum 12 år for at deltage
Ved ankomst bliver du og din familie x’et af på gæstelisten. Herefter lægges overtøj i garderoben, I kan købe slik og drikkevarer i baren. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer samt mad.
Showstart er kl. 20.00. Showet forventes færdigt kl. 21.00 og det er ikke muligt at forlade tv-studiet før endt optagelse.
Rygning, fotografering og tændte mobiltelefoner er ikke tilladt under optagelserne. DR bruger scenerøg
og stroboskoplys. Ydermere er det ikke tilladt at medbringe skilte i større størrelse end A3.
DR gør opmærksom på at der kan være varmt i studiet.
DR kan desværre ikke garantere fuldt udsyn for alle – hverken børn eller voksne, idet antal af frontpladser ved scenekanten er begrænset. Der er et meget begrænset antal børnevenlige pladser og DR har desværre ikke mulighed for at tage specielt hensyn til placering af børnefamilier.
OBS: Aldersgrænsen for publikum er 12 år. Da der er mørkt i studiet opfordrer DR til særlig opmærksomhed ved ind- og udgang samt ved færden i studiet.
Afbud: Det er meget vigtigt, at du, i tilfælde af afbud, giver besked til den, du har fået billetten af.
Hvis du melder afbud på selve udsendelsesdagen, så ring/sms venligst til publikumskoordinator:
Tobias Møbjerg Nielsen, tlf.: 61 38 95 80
Tilmeldingsfrist
Tilmelding åbner torsdag den 18. maj
Tilmelding senest tirsdag den 23. maj
Der er begrænset antal billetter og I skal KUN tilmelde jer, hvis I er sikre på at I kommer.