Kom og vær med til en hyggelig og stemningsfuld juletræsfest!
Vi glæder os til at byde jer velkommen lørdag den 28. november kl. 14.00, hvor vi sammen skyder julestemningen i gang med duften af gløgg, varm saft og lækre julegodter.
Der bliver masser af hyggelige aktiviteter for både børn og voksne. I kreastuen kan I være med til den traditionsrige pyntning af juletræet med smukke julekugler, dekorere julesmåkager med farverig frosting og flette fine julehjerter og stjerner. I år kan I også lave jeres helt egne kalenderlys og adventsdekorationer, som selvfølgelig må komme med hjem sammen med småkagerne og den øvrige julepynt. Husk derfor gerne at medbringe en stor pose eller kasse til alle jeres kreative kreationer.
Mens de kreative hænder er i gang, er der også rig mulighed for leg, hyggeligt samvær og gode snakke. Og mon ikke eftermiddagen byder på en dejlig juleoverraskelse?
Omkring kl. 17.00 samles vi til en skøn julemiddag med and, flæskesteg og alt det lækre tilbehør, der hører sig julen til. Når vi har fået lidt plads i maverne igen, venter den klassiske risalamande – og den spændende jagt på den hele mandel og de eftertragtede mandelgaver. Måske bliver det netop jer, der er de heldige!
Vi runder en dejlig dag af omkring kl. 19.00, forhåbentlig fyldt med juleglæde, nærvær og gode minder.
Husk: Medbring selv drikkevarer til arrangementet.
Lørdag den 28. november kl. 14.00-19.00
Adresse:
Pinsekirkens lokaler (samme sted som sidste år)
Lille Torv 8, 3700 Rønne
Indgang og parkering fra P.A. Holms Plads.
Hvem kan deltage
Familier med FMKB-medlemskab og bosiddende på Bornholm kan deltage (det vil sige dem der bor i husstanden- det kræftramte barn, hjemmeboende søskende og forældre) Bedsteforældre er også velkommen.
Tilmelding til juletræsfest
Foreningen er allerede i julehumør, så derfor er hele arrangementet og deltagelse også i år ganske gratis. Drikkevarer er dog som sædvanligt for egen regning og betales direkte ved betjening.
Tilmelding åbner 25. august
Af hensyn til indkøb af gaver og en lang række andre praktiske ting, opfordre vi til hurtig tilmelding. For ikke at sige en absolut betingelse for deltagelse – er at overholde tilmeldingsfristen, som er søndag den 18. oktober.
Ved tilmelding bekræfter I samtidig at I har læst invitationen og forstået afsnittet om, at deltagelse kun er for personer, der ikke udgør nogen smitterisiko for børn i kræftbehandling.
Endeligt program
Inden vi nærmer os juletræsfesten, vil alle tilmeldte deltagere modtage dagens program og de sidste supplerende oplysninger om juletræsfesten på den mail I har oplyst ved tilmelding.
Så find nissehuen frem og send julehumøret i top, så er vi klar til en festlig juledag i Rønne.
Sygdom eller afbud på dagen bedes meddelt til Karina på 31 13 54 74.
Vi ønsker jer en fantastisk juletræsfest og en rigtig glædelig jul!
Der vil i løbet af dagen blive taget billeder til brug på FMKB’s hjemmeside og sociale medier.
De bedste julehilsner
Familier med kræftramte børn
