Troels Trier

2012
Troels Trier

Musiker, kunstner og økologisk landmand. Troels var medstifter af det berømte kunstnerkollektiv “Røde Mor” i ´68. Han har efterfølgende lavet en del soloplader og shows. Troels har med sit politiske og satiriske engagement bidraget til den danske sangskat med sange som “Jeg er på rekreation” og “Bøf med løg”.

Som kunstner er han meget alsidig og hans produktioner spænder over surrealistiske skulpturer, seriegrafier, modifikationer af gammel fiduskunst og malerier. Som en rød tråd er hans kunst præget af hans tegneserie-agtige stil. Troels arbejder meget intuitivt og forklarer dette således: “Jeg vil gerne have, at folk skal kunne lave deres egne historier, når de ser på mine billeder, og derfor er der ikke tale om en tegneserie i traditionel forstand med en klar handling og pointe. Når jeg begynder på et maleri, prøver jeg så vidt muligt at undgå at lægge faste planer for, hvad det skal handle om”.