Lars H.U.G.

2011
Lars H.U.G.

Musiker og billedkunstner Lars H.U.G. startede sin karriere som musiker i bandet Kliché, der blev dannet i 1977. Sidenhen gik han solo og har bl.a. indspillet albummene “Kysser Himlen Farvel”, “KOPY” og “Blidt Over Dig”.

Han har vundet adskillige Grammyer for hans musik og repertoiret spænder fra new wave, pop, rock, jazz til singer/songwriter. Lars H.U.G. er en af landets mest respekterede og originale kunstnere. Denne anerkendelse er også kommet til udtryk ved, at han blev indstillet til livsvarig kunstnerydelse af Statens kunstfond i 2003. Den danske kronprins citerede desuden lyrikken fra én af Lars H.U.G.´s sange til kronprinsesse Mary i forbindelse med sin bryllupstale til hende.

Billedkunsten slog for alvor igennem i 2001 hvor hans første udstilling “Billeder Uden Lyd” åbnede og siden da, er han blevet en yderst anerkendt billedkunstner. Lars har studio i Berlin hvorfra meget af hans kunst bliver skabt.