Childhood Cancer International

Childhood Cancer International

Foreningen Familier med kræftramte børn repræsenterer Danmark i The International Confederation og Childhood Cancer Parent Organisations.

Med Familier med kræftramte børn som én af initiativtagerne og officiel medstifter blev CCI stiftet i Valencia, Spanien i maj 1994.

Lige siden starten, har Danmark deltaget aktivt i organisationens udvikling og arbejde, og fra 1995-97 var den danske forenings formand, Kurt Hansen, organisationens præsident.

CCI formidler information og erfaring til medlemsorganisationerne og medlemslandenes sundhedssektor med det formål at forbedre adgangen til ordentlig og tilstrækkelig behandling af kræftramte børn over hele verden.

På verdensplan får 250.000 børn hvert år en kræftsygdom.
Med rette diagnose og relevant behandling overlever 70%.

80% af de kræftramte børn lever i underudviklede lande, hvor der ikke er adgang
til tilstrækkelig behandling.

100.000 dødsfald blandt kræftramte børn kunne undgås med adgang til behandling.

CCI samarbejder med SIOP (International Society of Pediatric Oncology), UNICEF og WHO.

CCI er p.t. organisation for 76 organisationer fra 56 lande og udvider til stadighed sin medlemskreds.