Hans Alf

Hans Alf

Det, at kunne bruge sit netværk, sine venskaber og ikke mindst sit arbejde til at skabe en bedre tilværelse for børn med kræft, er noget, jeg både er glad og stolt over efterhånden at have gjort i mange år.

Det er derfor også en stor ære for mig at blive udnævnt til ambassadør for FMKB. Som far er der intet, der kan bekymre en som sine poders helbred, og jeg kan slet ikke forestille mig den smerte, det må forårsage, når man får beskeden om, at ens barn har kræft. Derfor ser jeg frem til at forsætte dette vigtige stykke arbejde og forhåbentlig hjælpe de ramte familier blot en anelse på vej.