Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Tur til Bakken 2022

20 august - 11:30 - 22:00

Gratis

En sommerdag på Bakken

lørdag den 20. august fra kl. 11.30

’Familier med kræftramte børn’ inviterer alle familier med kræftramte børn fra hele landet, til en dejlig dag i verdens ældste forlystelsespark.
Dyrehavsbakken eller i folkemunde blot kaldet Bakken, blev grundlagt for mere end 430 år siden med Kirsten Piils Kild. I dag er Bakken et fornemt eksempel på ægte dansk folkelighed og hygge.

En gratis dag på Bakken

Entré til Bakken har altid været gratis, og så er det ellers bare om at komme ind og boltre sig i parkens mange forlystelser, caféer, ishuse osv., samt Korsbæk naturligvis.
Bakkens forlystelser og boder er åbne fra kl. 12.00 – 22.00. Deltagerkuverter med spisebilletter samt turbånd udleveres mellem 11.30 og 12.30. Det er ikke muligt at få lagt billetter til side til senere afhentning.
I parken til højre for Bakkens hovedindgang, bliver der opstillet borde i tidsrummet mellem kl. 11.30 og 12.30, hvor man ved ankomst får udleveret en kuvert med turbånd og spisebilletter.
Turbåndet giver fri adgang til alle Bakkens kørende forlystelser i løbet af dagen.

I tidsrummet mellem 12.00-15.00 bestemmer I selv, hvornår I vil spise på den anviste restaurant, der står på de udleverede billetter i kuverten.
Der bliver serveret den samme lækre familie buffet i  de restauranter, som er forbeholdt FMKB.
Drikkevares købes for egen regning og betales direkte i restauranten.

Hvem kan deltage?

Alle kræftramte børn og unge samt deres familier (medlemsfamilier) er velkomne. Det er ligeledes besluttet, at bedsteforældrene til de syge børn meget gerne må inviteres med til denne aktivitet. Eneste krav er at familien har familiemedlemskab hos FMKB.

Invitationen gælder også personalet på alle hospitalsafsnit, ambulatorier, institutioner m.v., der alle har relation til behandlingen af kræftsyge børn og unge, samt støttemedlemmer. Personale på landets afdelinger skriver ‘personale + den afdeling I arbejder på i tilmeldingsmodulet, hvor medlemmer skriver medlemsnummer.

Fælles transport

FMKB tilbyder gratis fælles transport for alle jyske og fynske familiemed­lemmer med opsamling i Aarhus, Vejle og Odense. Busserne kører retur fra Bakken kl. 17.00
Vi gør udtrykkeligt opmærksom på, at vi kun kan garantere deltagelse i fælles transport, hvis man har tilmeldt sig rettidigt, samt at der naturligvis kun vil blive arrangeret fælles transport, hvis der er tilstrækkelig interesse herfor.

Deltagelse i gratis fælles transport er forbeholdt FMKBs medlemmer. Andre (personale på afdelingerne beder vi om selv at sørge for transport til og fra Bakken)

Tilmelding er bindende!

Udfyld allerede i dag tilmelding nederst på siden – og allersenest  fredag den 5. august.

Efter tilmeldingsfristen – og senest i ugen op til arrangementet, vil alle rettidige tilmeldte deltager modtage deltagerinfo over mail, samt lidt praktiske info om dagen.
Information om fælles transport vil ligeledes blive sendt ud på mail.

HUSK! – Tilmeldingen sendes hurtigst muligt og senest fredag den 5. august.
HUSK alle de ønskede oplysninger, når du tilmelder dig og din familie til arrangementet.

Vi ses til en forrygende dag på Bakken!

Hilsen fra

Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato:
20 august
Tidspunkt:
11:30 - 22:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategorier:
, , , , ,

Sted

Bakken
Dyrehavevej 62
Klampenborg, 2930 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside

Arrangør

FMKB
Telefon:
8694 6930
E-mail:
info@fmkb.dk
Se Arrangør hjemmeside

Bakken 2022

100 Deltager
400 tilbage
Registrer her