Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

TEMADAG – Tilbage til det ‘normale’ liv

12 juni @ 10:00 - 17:00

Gratis

FMKB genoptager nu de populære temadage, hvor psykolog Kirstine Lysgaard tager et relevant emne op, som deltagerne kan nikke genkendende til.

Denne gang er emnet Tilbage til det ‘normale’ liv. Temadagen henvender sig til forældre med et barn/en ung, der har afsluttet den intensive del af kræftbehandlingen indenfor de seneste 3 år.
Når et barn rammes af kræft, rammes hele familien. Med ét ændres hverdagen og de fleste oplever at fundamentet under dem slår revner. Forude venter et behandlingsforløb på måske flere år, som påvirker hele familiens hverdag på rigtig mange måder.
Når behandlingsforløbet omsider er overstået, skal familien finde vejen tilbage til et mere normalt liv igen, og erfaring viser at denne proces også kan være temmelig udfordrende.
Efter lang tid (måske flere år) med tæt forbindelse til behandlingsmiljøet, skal familien nu skabe en almindelig hverdag – uden den tidligere støtte fra hospitalspersonale og andre fagpersoner. Samtidig presser mange både praktiske og følelsesmæssige spørgsmål sig på, nu hvor det mest akutte er overstået.
Opmærksomheden og forståelsen fra omverdenen bliver ofte mindre, og netværket forventer typisk at familien er lettet og glad.
På denne temadag vil foreningens psykolog Kirstine Lysgaard lægge op til udveksling deltagerne imellem om forskellige relevante emner, evt.:

  • angsten for de jævnlige kontrollers udfald
  • håndtering af mulige senfølger af behandlingen
  • usikkerheden i forhold til at undvære de fagpersoner, der har hjulpet gennem flere år, når barnet overgår til egen læge igen
  • barnets tilbagevenden til skole/institution, hvornår og hvordan
  • tilbagevenden til eget job/egen arbejdssituation
  • genoptagelse af sociale relationer til den øvrige familie, venner, bekendte og kolleger5
  • bearbejdning af den lange og svære behandlingsperiode, man har været igennem

Hvem kan deltage

Temadagen er tilrettelagt primært for forældre med et barn/ en ung, der har afsluttet den intensive del af kræftbehandlingen indenfor de seneste ca. 3 år.
Formen på temadag vil være en vekselvirkning imellem små korte oplæg og udveksling i plenum og grupper. Dagen vil indeholde en ’walk and talk’, så medbring tøj efter vejret.
Der vil også være rig lejlighed til uden for ”programpunkterne” at udveksle erfaringer med de øvrige deltagere.
Deltagelse i dagen er gratis og omfatter også al forplejning i løbet af dagen.

Tid

Lørdag 12. juni 2021 kl 9.00 til 16.00. der serveres lidt morgenmad ved ankomst, dagen starter formelt kl 9.30

Sted

Kaløvig Badehotel, Åstrup Strandvej 68 A, 8541 Skødstrup

Tilmelding

Tilmelding skal ske herunder inden den 26. maj 2021.
Vær opmærksom på at der er begrænsede antal pladse

Vil du vide mere

Vil du vide mere om temadagen, så send en mail til kirstine@fmkb.dk

Detaljer

Dato:
12 juni
Tidspunkt:
10:00 - 17:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Ofelia Plads
Vestre Engvej 63
Vejle, Randers SV 7100 Danmark
Telefon:
7592 2500
View Venue Website

Arrangør

FMKB
Telefon:
8694 6930
E-mail:
info@fmkb.dk
View Organizer Website

Dine informationer er modtaget

Vi takker for de indsendte informationer. Har du nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på info@fmkb.dk