
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Aflyst! Temadag – forældre til et kronisk sygt barn
19 marts - 09:00 - 16:00
Gratis
Aflyst
Nogle familier er i den situation, at barnets kræftsygdom er af en sådan natur, at barnet ikke kan blive helt raskt igen. Det kan eks. skyldes at en hjernetumor sidder at sårbart sted i hjernen eller at kræften er et andet inoperabelt sted. Hele familiens opgave bliver nu at forsøge at leve så godt som muligt med dette vilkår og få angsten til at fylde mindst muligt.
Det vigtigste formål med temadagen er at give deltagerne mulighed for at møde andre forældre, ”som er i samme situation”. For de fleste mennesker bringer det både glæde og lettelse at møde andre, som tumler med lignende udfordringer.
Dagen vil bestå af små oplæg fra foreningens psykolog Kirstine Lysgaard, snakke i grupper, samt ”walk and talk” (medbring relevant overtøj).
I er selv med til at bestemme, hvilke emner vi fokuserer mest på i løbet af dagen, men nogle muligheder er:
- Den forandrede hverdag – hvad betyder det for jer og hele familien, at barnet ikke kan blive raskt igen?
- Angsten for fremtiden – eks. at kræften breder sig/ vokser igen
- At leve med angst og bekymringer for fremtiden og samtidig gribe mulighederne i hverdagen
- Det ’ramte’ barns trivsel og reaktioner på sygdomssituationen
- De raske søskendes trivsel og reaktioner
- Reaktioner hos netværket og familien omkring jer?
- Konsekvenser for forældrenes arbejdsliv?
- Hvordan påvirker situationen parforholdet?
- Angsthåndtering – små åndedrætsøvelser/ afspændinger m.v. som kan give øget ro og energi i hverdagen
Hvem kan deltage
Forældre og bonusforældre til det ramte barn. Barnets familie skal være medlem af FMKB.
Hvor og hvornår
Lørdag den 19. marts 2022 kl. 9-16, Hotel Skanderborg Park, Skovsvinget 10, 8660 Skanderborg
Forplejning
FMKB er vært ved forplejning (morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe)
Tilmeldingsfrist
Tilmelding (bindende) senest mandag den 28. februar 2022. tilmelding skal online herunder.
Der er et begrænset antal pladser.
Vil du vide mere
Ønsker du at vide mere om temadagen, så kan du sende en mail til kirstine@fmkb.dk